TV: Nervepirrende nulløsning

Måtte ud i straffe: De to hold satte hele tiden hinanden skak i den ordinære tid

Der var pres på i begge ender, men ingen af holdene scorede i den ordinære tid. Foto: Preben Krøldrup
Der var pres på i begge ender, men ingen af holdene scorede i den ordinære tid. Foto: Preben Krøldrup

Pigerne fra såvel Aalestrup Realskole som Skørping Skole havde set meget frem til årets første kamp i Ekstra Bladet Skolefodbold denne dejlige formiddag på Aalestrup Stadion.

Anne fra hjemmeholdet udtalte inden kick-off:

- Jeg er sikker på, det bliver en rigtig spændende kamp. Vi har et enormt godt sammenhold og bakker hinanden op uanset, hvordan det kommer til at gå. Den største udfordring er måske, at vi har fire-fem spillere med fra syvende årgang.

Hør fra Anne her:

Laura fra Skørping Skole var lige så sikker på, at de ville stå med sejren, når kampen blev fløjtet af.

Hør fra Laura her:

Se kampfakta her.

Gassen gik af ballonen

Frem og tilbage
Realskolen satte Skørping Skole under pres fra start, hvor Christina Klischow havde en stor chance for at bringe sit hold foran. Efterhånden, som halvlegen skred frem, overtog Skørping skole mere af spillet, hvor specielt Laura Mosbæk, der til daglig er U16 spiller i AaB, fint evnede at læse spillet i det centrale forsvar.

Kampen bølgede herefter frem og tilbage med mange tætte nærkampe. Umiddelbart inden pausefløjtet havde Sascha Jannsen fra Skørping Skole et glimrende skud, som målmand Nynne Frandsen flot parerede til hjørnespark. Anine Klischow fra Realskolen fik halvlegens sidste store mulighed, da hendes skud sneg sig lige forbi den ene opstander.

Med en pausestilling på 0-0 var der tid at modtage gode råd fra de to holds trænere.

Alexander Nielsen fra Realskolen udtalte:

- Hvor er jeg stolt af jer piger. I kæmper rigtig godt. Bliv ved med det i anden halvleg. Vi ændrer lidt på taktikken, hvor Signe Wetter, der til daglig spiller meget fodbold med sine brødre, flyttes længer frem på banen. Spil hende så i dybden, så skal vi nok få et hurtigt mål.

Pausesnak hos Aalestrup. Foto: Preben Krøldrup
Pausesnak hos Aalestrup. Foto: Preben Krøldrup

Lars Hørsman, træner for Skørpingpigerne havde også opmuntrende ord til sine spillere:

-I skal undgå at varme bolden. Slå den hurtige i dybden, hvor der er mulighed for at løbe fra dem. Fortsæt med at kæmpe, så er vi klar til næste runde.

TV: Reddet af Moses

Pressede på
Spillerne indledte anden halvleg med at sætte hinanden under et voldsomt pres. Allerede i kampens fjerde minut havde Realskolen set bolden inde over stregen, men det lykkedes for keeper Naja Lodberg at redde den store mulighed på selve målstregen, hvor hun med sin krop fik bolden standset i sidste øjeblik.  

Nej, bolden er altså ikke inden over stregen. Skørping Skoles målmand redder i sidste øjeblik. Foto: Preben Krøldrup
Nej, bolden er altså ikke inden over stregen. Skørping Skoles målmand redder i sidste øjeblik. Foto: Preben Krøldrup

Midt i halvlegen gentog scenariet sig i den modsatte ende af banen, da Signe Wetter efter et hjørnespark reddede sit hold for at komme bagud, da hun fik sparket bolden væk i absolut sidste øjeblik.

Umiddelbart herefter havde Laura Bach, Realskolen en stor mulighed for at bringe sit hold foran. Laura Mosbæk, Skørping Skole udfyldte atter sine defensive pligter perfekt, da hun satte sin tackling ind på rette tid uden at begå en forseelse.

Ca. fem minutter før slutfløjtet sendte Lars Hørsman et par nye spillere på banen i håb om, at de kunne medvirke til en afgørelse.

Som vi nærmede os afslutningen på kampen, stod det mere og mere klart, at spillerne ikke ville satse det store i slutminutterne i håb om, at de hver især ville vinde den efterfølgende straffesparkskonkurrence.

Afgørelse på straffe
Da dommeren fløjtede kampen af uden scoringer, faldt flere af pigerne trætte om i græsset, da de havde ydet en stor fysisk indsats i det varme efterårsvejr.

Vi var herefter klar til straffesparkskonkurrencen.

Skørping Skole ved Laura Mosbæk scorede på sit første spark, hvorefter vi endelig fik kampens første scoring. Da yderligere henholdsvis tre og fire spillere fra hvert hold havde sparket, kunne regnskabet gøres op med et resultat, at Skørping Skole vandt med 4-2.

Sammen med de to holds spillere fik de mange tilskuere sig en rigtig god oplevelse. Skørping Skole er nu klar til næste runde.