TV: Nettede ti gange

Bedre modstandere: Det var et bedre og mere rutineret hold, der måtte løbe med sejren

Der var stort pres på Frydenstrandskolens mål. Foto: Preben Krøldrup
Der var stort pres på Frydenstrandskolens mål. Foto: Preben Krøldrup

Pigerne fra hjemmeholdet Frydenstrandskolen og udeholdet Muldbjerg Skolen 2 havde set meget frem til årets første kamp i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Det var således med store forventninger til resultatet af kampen, pigerne gjorde sig klar til matchen.

Se kampfakta her.

Thilde Christensen havde en travl dag i målet. Foto: Preben Krøldrup
Thilde Christensen havde en travl dag i målet. Foto: Preben Krøldrup

Spænding til slut

Rutinerede spillere
Inden kick-off nåede vi at tale med anfører og målmand Thilde Christensen fra hjemmeholdet.

- Alle på vores hold spiller til daglig på diverse klubhold her i området. Vi kender ikke så meget til udeholdets kvaliteter, men vi har hørt, at de er gode – endda rigtig gode. De har vist en idrætslinje, som vi ikke ved ret meget om, fortalte hun.

Vi kastede straks udfordringen vedrørende idrætslinjen videre til Anna Madsen fra udeholdet.

- Vi træner tre gange om ugen, hvor de første par timer indleder dagen, inden vi efterfølgende skal have almindelig undervisning.

- Det er noget, vi selv har valgt, så vi er meget motiverede for at spille denne kamp. Vi ser meget frem til, hvor langt vi kan nå i turneringen. Vi glæder os helt vildt, fortalte gæsternes holdleder.

Prismodtagerne Louise Christensen og Marie Mikkelsen fra Frydenstrandskolen tog nederlaget med oprejst pande. Foto: Preben Krøldrup
Prismodtagerne Louise Christensen og Marie Mikkelsen fra Frydenstrandskolen tog nederlaget med oprejst pande. Foto: Preben Krøldrup

TV: Scorede hattrick og tabte 21-3

Pressede på
Gæsterne lagde fra første fløjt et stort pres på hjemmeholdet, som havde mere end nok at gøre med at forsvare sig. Her var målmand og anfører Thilde Christensen travlt beskæftiget med at holde buret rent.

Allerede efter syv minutters spil måtte Thilde dog hente bolden ud af netmaskerne, da Signe Timmermann scorede kampens første mål efter et glimrende gennemspillet angreb.

De to midtbanespillere Anna Madsen og Mathilde Espersen var begge gode til at sende afleveringerne afsted i dybden på det rette tidspunkt. Dette gav netop mange store scoringsmuligheder til gæsterne.

Det så momentvis ud til, at hjemmeholdet var lidt benovede over det gevaldige tryk, de blev udsat for.

Topscorer Julie Haugaard med fem mål – normalt forsvarsspiller. Foto: Preben Krøldrup
Topscorer Julie Haugaard med fem mål – normalt forsvarsspiller. Foto: Preben Krøldrup

Målscorer: Jeg løb den ind

Flere mål
Et par minutter efter den første scoring viste gæsterne atter tænder, da Mathilde Espersen efter et hjørnespark ramte stolpen.

Deres store spillemæssige overtag resulterede yderligere i en scoring til 0-2 i kampens 12. minut. Igen var det Signe Timmermann, der scorede sit andet mål i kampen.

Omkring det 20. minut lykkedes det dog for hjemmeholdet at få spillet presset op på modsatte banehalvdel, uden det dog resulterede i en målchance.

Umiddelbart herefter scorede Emely Krigbaum til 0-3 på en glimrende pasning fra Anna Madsen. Anna var en meget driblestærk pige, der havde et godt blik for spillet. Så havde hun yderligere det rette speed i benene, når hun førte bolden frem på midtbanen.

Karoline Kobber som var højre kantspiller blev sendt på banen cirka ti minutter før første halvlegs afslutning. Karoline havde et godt blik for spillet og sendte mange gode afleveringer ind i modstandernes straffesparkfelt.

Fem minutter før pausen sendte Mathilde Espersen et giftigt langskud afsted mod Thilde Christensens mål. Mathilde havde ingen chancer for at redde skuddet. Pausestillingen blev hermed 0-4.

Målmand Laura Jensen fra Muldbjerskolen måtte have en ekstra trøje på i pausen. Foto: Preben Krøldrup
Målmand Laura Jensen fra Muldbjerskolen måtte have en ekstra trøje på i pausen. Foto: Preben Krøldrup

TV: Skarpe dueller

Holdt humøret højt
Hjemmeholdets trænere forsøgte i pausen at opmuntre pigerne. De så yderligere gerne, at markeringerne blev tættere i anden halvleg.

- Midtbanespillerne skal fordele spillet bedre, så vi ikke hele tiden er under pres, sagde de til pigerne.

Udeholdets træner var vældig tilfreds med det, han havde set i første halvleg.

- Vi fortsætter i samme spor, sagde han til hans piger.

Målmanden Laura Jensen fra udeholdet havde intet haft at lave i første halvleg, så hun bad om at få en ekstra trøje på. Herefter var vi klar til anden halvleg.

Allerede efter fem minutters spil i anden halvleg var stillingen 0-6. Målscorerne var Mathilde Espersen og Julie Haugaard.

Efter cirka ti minutter fik hjemmeholdet tildelt et frispark uden for gæsternes straffesparksfelt, hvilket reelt var holdets første mulighed i kampen.

Holdet fik dog et par store muligheder senere, hvor Louise Christensen dog ikke havde heldet med sig.

Gæsternes Julie Haugaard huserer til daglig i forsvaret. Julie havde dog fået lov til at være angrebsspiller i anden halvleg, hvilket senere viste sig at være en rigtig god ide.

Julie takkede for tilliden og scorede kampens sidste fire mål. Det hele endte med, at gæsterne  vandt med hele 10-0 og dermed kunne sendes videre til næste runde af turneringen.

Frydestrandskolen måtte efter nederlaget konstatere, at de havde tabt til en bedre modstander. Men det havde nu alligevel været en stor oplevelse at være med i turneringen, udtalte Marie Mikkelsen.  

Hør anføreren Thilde Christensen fra Frydenstrandskolen fortælle om kampen her: