TV: 'Nordstjernen' strålede over alle

Banens bedste: Anfører Christina Pedersen viste vejen til semifinalen for Vester Hassing Skole 

Anfører Christina Pedersen lykønsker keeperen efter afgørelsen på straffe. (Foto: Henrik Schou)
Anfører Christina Pedersen lykønsker keeperen efter afgørelsen på straffe. (Foto: Henrik Schou)

AALBORG (Ekstra Bladet): Hun taler sandt, når hun siger det. Sølle 14 år er den bomstærke og kanon dygtige anfører for Vester Hassing Skole. Hun har endda kun lige haft fødselsdag. Syvende klasse og banens bedste i kvartfinalen i verdens største skoleturnering,. Tillykke, også med semifinalen i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se også: Se karaktererne for årets første kamp

Super overblik
Igen og igen stod hun alene i vejen for Lind Skole, der selv er ude om at skulle hjem uden flere kampe i år. For de blev ved og ved med at spille bolden der, hvor anføreren for hjemmeholdet løb rundt. Så er man jo selv ude om det. Men Christina har nu også en mere end almindeligt veludviklet evne til at irritere andre mennesker. Altså dem med en anden farve end gul på trøjen.

Se alle de fede fotos fra kvartfinalen

Den meget unge pige fortæller lystigt kort efter sidste fløjt, som skulle hun bare berette om sin sidste dansktime:

- Jeg er nok anfører på skoleholdet, fordi jeg er god til at have overblik.

Det kan man vist roligt sige, ellers ville man da lyve.

Se også: TV: Topscorer pinlig over indsats

Brug for en træning
Med en strid blæst på langs af banen kunne begge hold have udnyttet de lange skud. Det kunne ingen af dem finde ud af, så det blev som forventet en meget tæt affære med mange nærkampe og ingen kønne detaljer. Meget står også på spil, når de bedste fire i landet skal findes. Ingen husker dem, der lavede det lækre. Kun resultatet tæller. 1-1 i ordinær tid blev byttet til en sejr på 7-6 efter forlænget spilletid og straffe.

Se også: Galleri: Vester Hassing Skole - Lind Skole

Se også: TV: Se alt video fra kvartfinalen

På holdet længst mod nord tilbage i årets udgave af Ekstra Bladet Skolefodbold lyste den store stjerne op, så de andre blot kunne se efter hende for at finde vej. Med sit nye øgenavn 'Nordstjernen' kan Christina Pedersen se frem til den kommende semifinale med et smil på læben. Men helt tilfreds er hun alligevel ikke.

- Jeg vil gerne tale med træneren om at få en gang træning med holdet inden semifinalen. Vi skal have styr på vores løb og så vores kanter. Der er også for mange boldtab, forklarer hun og fortsætter:

- Vores angribere skal et gear op næste gang. De har klart haft bedre kampe end den her.

Se også: TV: Carolines kanon reddede dagen

De to tvillinger længst fremme i profil - forrest er Christina. (Foto: Henrik Schou)
De to tvillinger længst fremme i profil - forrest er Christina. (Foto: Henrik Schou)
 

Med hænder og fødder
Det er en yderst høflig formulering. For de to ellers farlige på toppen havde en skidt dag på kontoret. Ida Christensen og Maria Pedersen var langt fra formen i efteråret. Sidstnævnte kan anføreren dog let få adgang til at tale med om taktikken, det er nemlig hendes tvillingesøster.

- Nogle gange kan vi da godt komme op at skændes lidt på banen. Men det er mest fordi, jeg jo skal råbe hende op nede fra min plads i forsvaret. For jeg er jo anfører. Det har hun nogle gange lidt svært ved og tager det for bogstaveligt, så svarer hun bare igen. Men der er ikke noget i det, sådan er det med søskende.

Se også: TV: Uskarpe Ida lykkelig over sejr

Se også: TV: Super-Sofie gik forrest i ærgerligt nederlag

De spiller også på hold sammen i den lokale klub VHK. Begge havde en kort afstikker til AaB, men det var ingen succes.

- De var så snobbede derinde, så det gad vi ikke. Faktisk mistede jeg helt lysten til at spille fodbold og var stoppet et halvt års tid. Jeg skulle jo også passe min håndbold, siger hun med et af mange smil.

Men hun tog støvlerne på igen for også at spille udenfor.

- Så nu træner jeg alle ugens fem dage og har kampe begge dage i weekenden. Jeg synes selv, jeg er bedre til at spille håndbold.

Se 'Nordstjernen' i minuttet efter sidste fløjt:
 

Et kys af den stolte farmand efter kampen. (Foto: Henrik Schou)
Et kys af den stolte farmand efter kampen. (Foto: Henrik Schou)

Se også: Se karaktererne for årets første kamp

Fortjent tillykke fra træneren til Carlsberg Sports: 'Man of The Match'. (Foto: Henrik Schou)
Fortjent tillykke fra træneren til Carlsberg Sports: 'Man of The Match'. (Foto: Henrik Schou)
 

1 af 4 Fortjent fidusbamse som den bedste til anføreren. (Foto: Henrik Schou)
2 af 4 Fortjent tillykke fra træneren til Carlsberg Sports: 'Man of The Match'.
3 af 4 Tvillingesøster Maria Pedersen kom skidt ud af sin vinterpause. Fortjent tillykke fra træneren til Carlsberg Sports: 'Man of The Match'.
4 af 4 Anfører Christina Pedersen lykønsker keeperen efter afgørelsen på straffe. (Foto: Henrik Schou)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere