TV: Pigerne fulgte trop

Også i kredsfinalen: Pigerne fra Karensmindeskolen gik i drengenes fodspor og kvalificerede sig til kredsfinalen med en 2-0 sejr

Karensmindepigerne er klar til kredsfinalen efter en 2-0 sejr. (Foto: Kurt Nedergaard)
Karensmindepigerne er klar til kredsfinalen efter en 2-0 sejr. (Foto: Kurt Nedergaard)

Karensmindeskolen fra Støvring er stadig med i kampen om at blive Danmarks Bedste Skole i turneringen. I går sikrede drengene sig en plads i kredsfinalen og i dag fulgte pigerne efter med en sejr på 2-0.

I en kort kommentar inden kampen lød det fra Karensmindes målmand Tilde Møller:

— Der går ingen mål ind i dag.

Tilde Møller var klar i mælet før kampen. (Foto: Kurt Nedergaard)
Tilde Møller var klar i mælet før kampen. (Foto: Kurt Nedergaard)

Fra tvillingsøstrene Sara og Emma Kragh lød det:

— Efter kampen i dag er det stadig clean sheet.

Se også: 43-0 efter fire kampe

Men Mejrups topscorer Malene Nielsen med 13 mål havde en anden opfattelse:

— Hun sagde lidt forsigtigt, at hun håbede, at hun kunne få bolden i kassen mod Karensmindeskolen. Også Mejrups Julie Kragh troede på en lige kamp og var sikker på, at Malene nok skulle score.

Se også: Drabelig dyst på toppen

Julie Kragh (i midten) havde tiltro til holdets topscorer Malene Nielsen inden kampen. (Foto: Kurt Nedergaard)
Julie Kragh (i midten) havde tiltro til holdets topscorer Malene Nielsen inden kampen. (Foto: Kurt Nedergaard)

Se kampfakta her.

Mål efter fodboldens ABC
Efter seks minutters spil modtog Karensmindeskolens Maria Djurshus på egen banehalvdel bolden i venstre side. Hun spillede med en flot stikning bolden frem til Maiken Frost på venstrekant. Maiken sendte en fin aflevering ind til Natasja Ludvigsen, der var søgt ind foran, og med et behersket skud sendte hun bolden i kassen til 0-1 lige efter fodboldens ABC.

Mejrup havde valgt at lade midtbanespilleren Julie Krag blive tilbage på banen for at styre forsvaret. Maja Elkjær skulle styre offensiven og spille bolden frem til Mejrups enmandshær Malene Nielsen, der lå alene i front og lurede på chancen.
 


Karensmindeskolen havde klart overvægt i spil. De kombinerede flot og løb for hinanden, så der hele tiden var en medspiller at spille bolden til. Karensmindeskolen havde flere chancer, men Mejrups målmand Cecilia Link kom flere gange godt ned i fødderne og fik afværget forsøgene. Cecilia havde nogle gode parader og holdt sit hold inde i kampen. Det var dog lige ved at gå galt, da hun samlede en tilbagelægning op fra Julie Kragh, men dommeren så det ikke, så Mejrup slap med skrækken.

Mejrups Malene Nielsen havde en chance på langskud, men bolden røg over overliggeren. Julie Kragh havde også et forsøg på frispark uden det blev til mål. Kort inden pausen kom Karensmindeskolen foran 0-2, da Nicoline Jespersen sendte et indlæg ind til Marie Djurhus, der sparkede bolden i kassen.

I pausen opmuntrede Mejrups lærer Akmed pigerne og sagde:

— Det er ikke umuligt at komme tilbage i kampen. Bliv ved med at tro på det! Han rokerede lidt rundt og sendte Julie Kragh frem på midtbanen i håb om, at hun kunne spillede bolden frem til Malene.

Hør mere fra pausen her:
 

Ikke flere mål
Karensmindeskolen kom også bedst ud til anden halvleg. Nicoline Jespersen huserede på højre kanten og havde flere gode indlæg og var hele tiden en uros kilde for Mejrups forsvar. På midtbanen løb Louise Dupont hele tiden i position, så hun kunne spilles, og når hun modtog bolden, var hun god til at finde en fri medspiller. Det blev ikke til de helt store målchancer, og Mejrup kæmpede sig i det sidste kvarter mere med i kampen for at fremtvinge en scoring for at komme tilbage i kampen.

Men Karensmindes forsvar stod godt, så det lykkedes heller ikke Mejrup at score hos Tilde Møller, der nu har holdt målet rent i fem kampe. Det blev hermed endestationen for Mejrup, der har leveret nogle gode kampe og er blevet bakket godt op af deres fans fra skolen, der er mødt talstærkt op til hjemmekampene.

En grund til at Mejrup ikke fik scoret var, at Karensmindeskolen havde valgt at lade anfører Julie Thomsen hele tiden ligge tæt på Malene.

Julie Thomsen dækkede Malene Nielsen flot op i kampen. (Foto: Kurt Nedergaard)
Julie Thomsen dækkede Malene Nielsen flot op i kampen. (Foto: Kurt Nedergaard)

Det klarede Julie Thomsen med bravur. Hun var hele tiden klisteret tæt til Malene og var næsten oppe på tæerne af hende og lod hende ikke få noget som helst plads. Hun fulgte hende som en skygge. Det var helt fortjent, at Julie modtog fidusbamsen efter kampen, lige så fortjent var det at Mejrups målmand Cecile Link fik bamsen for sin præstation i målet.

Det bliver spændende at følge Karensmindeskolen i kredsfinalen mod enten sidste års semifinalister Vester Hassing eller Åbybro skole. Karensminde har holdet, der har mulighed for at nå længere. De har et homogent hold, hvor alle kan noget. De har en god keeper i Tilde Møller og et godt styret forsvar af Julie Thomsen, der får godt hjælp af tvillingerne Sara og Emma Kragh. På midtbanen er holdet stærkt kørende med Louise Dupont, Maria Djurhus og Anne Kibsgård, og fremme er Natasja Ludvigsen god sammen med Nicoline Jespersen, der er god på begge kanter.

Julie Thomsen modtog fortjent fidusbamsen efter præstationen med at dække Malene Nielsen op. (Foto: Kurt Nedergaard)
Julie Thomsen modtog fortjent fidusbamsen efter præstationen med at dække Malene Nielsen op. (Foto: Kurt Nedergaard)

Efter kampen talte vi med Julie Thomsen, som sagde:

— Mejrup er det bedste hold, vi har været oppe mod, og Malene Nielsen en rigtig svær spiller at mandsopdække. Julie har kendskab til flere af spillerne fra Vester Hassing og tror på en lige kamp, hvis det bliver dem, der vinder den anden kredssemifinale.

Hør mere fra anfører Julie Thomsen her:

Vi fangede også Tilde Møller, der har holdt buret rent:

— Jeg håber, at det stadig er clean sheet efter kredsfinalen.