TV: Røg en tur i Mulden

Tæt dyst: Muldbjergskolen sejrede på straffespark

Klar til hjørnespark.
Klar til hjørnespark.

Det var to jævnbyrdige hold, der mødtes i Hirtshals, da Hirtshals Skolecenter og Muldbjergskolen stod overfor hinanden. De var så jævnbyrdige, at der skulle en straffesparkskonkurrence til for at finde vinderen. Den stod nemlig 0-0 efter de 60 minutter.

Hør to af kampens senere profiler om deres forventninger:



Ikke mange chancer
Der var ikke mange chancer i den ordinære kamp. Nok havde Muldbjergskolen mest spil - særligt i begyndelsen af kampen. Nanna During fra Muldbjergskolen havde også et par store chancer uden det gav pote. Ulrikke Pedersen havde et sololøb, men ikke mål der.

Se kampfakta her

Muldbjergskolen havde også bolden i mål, men målet blev annulleret for frispark til Hirtshals målmand Amalie Sproegel.

Hirtshals' pausesnak:


Skarpe Sofie sendte sit hold videre

Bedre med efter pausen
Hirtshals Skolecenters piger kom lidt bedre med efter pausen, og Ynja fra Hirtshals havde en stor chance uden held. Der blev kæmpet meget midt på banen.

TV: Scorede og fik rødt kort indenfor få minutter

Anføreren Sandra Rasmussen gjorde sit bedste for at opildne signe spillere. Ind ville bolden ikke, så straffesparkskonkurrence måtte der til.

Da der var sparket fire spark af hvert hold, var stillingen 2-2. Så brændte Hirtshals, og det afgørende spark blev tildelt Signe Søndergaard fra Muldbjergskolen. Signe scorede, og kampen var sfgjort.

TV: Vinden gav pote