TV: Sikker sejr

Stille og roligt: Drengene fra udeholdet tog sikkert sejren i land

Der blev gået til vaflerne i opgøret. (Foto: Carl-Johan Christensen)
Der blev gået til vaflerne i opgøret. (Foto: Carl-Johan Christensen)

Et begyndende efterår og et helt fantastisk solskin gjorde det yderst behageligt fra aktørerne fra Biersted Skole, der tog imod drengene fra Sæbygårdskolen i 3. runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Hos Biersted var sidste ugens dobbelte målscorer Mathias Bonde helt klar.

Nu gik det dog ikke, som Mathias spåede, idet drengene fra Sæbygårdskolen fra første fløjt lagde et højt pres på hjemmeholdet. En dominans de holdt i kampens første 30 minutter.

Se kampfakta her.

Se også: Tæt affære

Hurtig føring
Kampen var bare fire minutter gammel, da Emil Frederiksen efter forarbejde fra Magnus Arvidsson og til stor ærgrelse for de mange tilhængere fra Biersted lagde bolden i kassen til  1-0 til udeholdet.

Se også: TV: Vekslende affære

Biersteds Oliver Plaetner havde fem minutter senere en kæmpe chance for udligning, men han sendte kuglen i sidenettet.

I henholdsvis 25. og 28 minut afgjorde Magnus Arvidsson reelt kampen med to scoringer.

Bedre med
Biersted Skole kom bedre med i de sidste 30 minutter, men da Jonas Barchow i 41. minut kiksede en friløber, sluttede Biersted skoles deltagelsei dette års turnering.

Kampen sluttede derfor 3-0 til drengene fra Sæbygårdskolen.

Drengene fra Biersted var skuffede efter kampen. (Foto: Carl-Johan Christensen)
Drengene fra Biersted var skuffede efter kampen. (Foto: Carl-Johan Christensen)
 

Trænere og lærere lovede dog, at de helt sikkert var med igen næste år.