TV: Sikker sejr

De var bedre: Det var et spændende opgør mellem de to jyske hold

De tre vindere af henholdsvis fidusbamse og Fairplay-håndklæde. Noah Holmstrøm fra Hjallerup Skole, Lasse  Johnsen fra Klokkerholm Skole og
Malthe Thomsen fra Hjallerup Skole. Foto: Stig Hansen
De tre vindere af henholdsvis fidusbamse og Fairplay-håndklæde. Noah Holmstrøm fra Hjallerup Skole, Lasse Johnsen fra Klokkerholm Skole og Malthe Thomsen fra Hjallerup Skole. Foto: Stig Hansen

Det var første kamp for begge hold, nemlig drengene fra Hjallerup Skole på egen bane mod drengene fra nabobyen Klokkerholm Skole.

Kampen kom først i gang noget efter annonceret spilletidspunkt, da en særdeles spændende kamp forinden først skulle afgøres. Efterfølgende fik drengene så lov til at spille.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Afgjorde alt på ti minutter

Første mulighed
Før kampen spurgte jeg hjemmeholdets målmand Mathias Jensen om hans forventninger til kampen.

- Det er første år, jeg er med. Jeg kender ikke modstandernes styrke.

Allerede fra kampens start viste udeholdet sig som det toneangivende og mest boldbesiddende. Vi skulle blot otte minutter ind i kampen, før holdet fik den første gyldne mulighed for at få bolden i kassen.

Efter flot opspil endte bolden hos fødderne af Jason Mayatt, der stod placeret ganske kort fra værternes mål. Men det resolutte aftræk manglede lige, og en forsvarer nåede frem og fik hindret Jason i at afslutte.

Der var nogle tætte kampe. Foto: Stig Hansen
Der var nogle tætte kampe. Foto: Stig Hansen

 Se også: TV: Tjørnene stukket ned

Ville tage revanche
Bedre gik det få minutter senere, hvor Lasse Johnsen med et hårdt skud lidt ude i venstre side kanonerede bolden i mål. Her var hjemmeholdets målmand chanceløs. Så stod det 1–0 til gæsterne.

I gæsternes udskiftningsboks sad Simon Hald. Han konstaterede tørt efter scoringen:

- Nu er vi jo nødt til at vinde for på den måde at 'hævne', at pigerne fra vores skole tabte kampen forinden.

Simon spiller til daglig på Dronninglunds U-15 Liga 4 hold.

Se også: Dominerende spil

Vagt spil
Det var da heller ikke mange muligheder, som hjemmeholdets drenge spillede sig frem til. Det løb som oftest ud i sandet, når opspillet kom op omkring midten af banen. Kun et par sporadiske afslutninger blev det til. Største mulighed tilfaldt Felipe Portocarrero, men han blev tacklet i skudøjeblikket.

Kort før halvlegens slutning var det så igen gæsterne, der scorede. Igen var det Lasse Johnsen, der lynede. Han brød alene igennem i venstre side, trak ind mod midten og placerede køligt bolden i mål ved fjerneste stolpe med et fladt og tørt hug. Flot gennembrud og en endnu flottere scoring. Således rindede første halvleg ud, og der var noget at snakke om i halvlegspausen for drengene fra Hjallerup.

Indkast til Hjallerup Skole. Foto: Stig Hansen
Indkast til Hjallerup Skole. Foto: Stig Hansen
 

Se også: TV: Den uheldige helt slog til

Bedre anden gang
Holdet kom da også langt bedre fra start i anden halvleg og havde først en mulighed på et frispark lidt uden for modstandernes straffesparksfelt. Men der manglede lidt placering på skuddet. Lidt efter var det Noah Holmstrøm, der lige manglede en smule held i sin afslutning. Kort tid efter måtte gæsternes målmand Jeff Houmann ud i sin fulde længde for at stoppe et fladt skud mod mål.  

Værterne var nu heller ikke tilsmilet af heldet på noget tidspunkt. En flad aflevering blev stukket frem til Christoffer Spichiger, men just som han lige skulle afslutte, var Lucas Glinvad utrolig heldig med at få det yderste af tåneglene på bolden og prikke den væk.

Lidt efter lidt vendte udeholdet igen tilbage som de toneangivende og mest boldbesiddende. Bortset fra en afslutning på et frispark kom drengene fra Hjallerup vel ikke til mange flere deciderede afslutninger i kampen.

Klokkerholm Skole fik fire med minutter tilbage af kampen tilkendt et straffespark, da en hjemmebanespiller brugte hånden i det kriminelle felt. Det blev til en scoring til 3–0 på straffesparket, og Tobias Lex kunne lukke og slukke festen på Hjallerup Stadion.

Se også: Meget tæt kamp

Klokkerholm så bedst ud
Gæsterne virkede som det hold, der havde bedst kendskab til hinanden. De fremstod som det bedst sammenspillede mandskab. Man bemærkede især Lasse Johnsen, som en skarp afslutter. I forsvaret havde man blandt andet en flittig Lucas Glinvad.

Hos hjemmeholdet var det Noah Holmstrøm og Christoffer Spickiger samt ikke mindst målmand Mathias Jensen, der faldt mest i øjnene.

Alt i alt en velspillet og også meget fair spillet kamp vi her var vidne til. Slutresultatet blev altså 3-0 til gæsterne.

Se og hør de to anførere fortælle om kampen her.