TV: Skrigeballon med løvehjerte

Årets drama: Simon Meling førte sine tropper til kvartfinalen

Her skriger Simon Meling sin jubel ud efter sejren i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
Her skriger Simon Meling sin jubel ud efter sejren i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou

NIBE (Ekstra Bladet): -Jeg ville sgu aldrig have sat 1000 kroner på dem efter første halvleg, lød det højt fra en ældre herre ved klubhuset efter en af de mest vanvittige kredsfinaler i Ekstra Bladet Skolefodbold. Syv mål var det blevet til, før kvartfinalen i verdens største skoleturnering endelig var sikret for de lokale helte på Nibe Stadion.

Men hvor havde både de og publikum dog været meget igennem undervejs. Ingen af os glemmer nogensinde denne kamp!

Se også: Galleri: Nibe Skole - Gug Skole

Svigtede som anfører
Nibe Skole var hele første halvleg spillet ned under ikke bare græstæppet af Gug Skole, de var begravet og ude. Farvel og tak nede 0-3. De spillede håbløst, dækkede ikke op i det forsvar, som ellers kun var passeret to gange før kredsfinalen, og så gjorde de det samme igen og igen. Et utal af gange lossede de bare bolden længst muligt væk og op mod den ene, lille angriber. Det gav ingen mening. Desværre for holdet påtalte træneren det først i pausen. Det kunne være blevet meget dyrt.

Anfører Simon Meling deltog meget utraditionelt og helt uforståeligt ikke i denne snak, han var overhovedet ikke en del af cirklen med holdet. Han gik rundt for sig selv og så hidsig ud. Igen gav det ikke mening.

- Jeg var så frustreret over, vi ikke kunne få det til at fungere, lyder det fra Simon Meling.

- Jeg lossede alt for meget op til ingenting, men der var ikke nogen at spille!

Hans forsvar lagde på samlebånd bolden tilbage til kaptajnen i midterforsvaret, som så hamrede kuglen op i tågen. For kort efter at stå i samme situation. Midtbanen kunne være blevet på bænken, bolden røg alligevel over dem.

Men er det ikke dig som anfører, der så skal dirigere spillerne under kampen?

-Jo, Det er det jo. Jeg er også sur på mig selv, vi burde have holdt mere på bolden. Der skulle jeg som anfører være gået forrest, det forpligter at have det armbind på, forklarer han ærligt og kontant.

Simon Meling i en af mange dueller med den fornemt spillende Jakob Gaardsøe, der er topscorer i Ekstra Bladet Skolefodbold med 17 mål. Foto: Henrik Schou
Simon Meling i en af mange dueller med den fornemt spillende Jakob Gaardsøe, der er topscorer i Ekstra Bladet Skolefodbold med 17 mål. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Matchvinder: Som nat og dag

Ild i øjnene

Efter pausen kom der andre boller på suppen. Først fik lille Anders Studsgaard hamret reduceringen ind til 1-3. Så tog kaptajnen selv fat. Smukt steg han til vejrs efter en dødbold og sendte med panden bolden i nettet til 2-3. Alle omkring banen stod med munden åben og troede ikke egne øjne.

- Jeg løber ind bagerst i feltet og springer op og header den ind i det korte hjørne, forklarer han.

Helt tåbeligt at holdet ikke tidligere havde udnyttet den store forskel i de to holds højde. Nibe har en fire-fem store knægte, der aldrig kunne dækkes op af de mindre spillere fra Gug, og de spiller sammen til hverdag i den lokale klub. Det skjulte de godt i første halvleg.

Det mål tændte ilden i øjnene hos hjemmeholdet. Nu var de tæt på efter at have været så langt fra.

Det ansigt siger det hele. Nu var anføreren vågen igen. Foto: Henrik Schou
Det ansigt siger det hele. Nu var anføreren vågen igen. Foto: Henrik Schou

- Nu har vi dem, tænkte jeg bare, da bolden gik i nettet. Nu kan vi sgu gå hen at vinde!

Pludselig blev der både trillet, løbet for hinanden og troet på det. Senere udnyttede Mikkel Høj en skovtur fra keeperen og fik udlignet med et lob langt ude fra feltet. Så boblede det på Nibe Stadion.

Mikkel Høj i en sandwich i luften. Det blev til to vigtige kasser fra den stærkt fightende matchvinder. Foto: Henrik Schou
Mikkel Høj i en sandwich i luften. Det blev til to vigtige kasser fra den stærkt fightende matchvinder. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Spirevippen tændte håbet

Min rolle at dirigere
Samme Mikkel Høj kronede en flot, flot kamp med også at blive den store helt, da han lukkede ballet med scoringen til 4-3. Nibe havde vendt 0-3 til 4-3 i et vanvittigt comeback.

- Så var den hjemme. Der trak vi også bare alt ned for at køre den hjem det sidste stykke. Så der høvlede vi igen bare boldene væk, fortæller Simon med et stort smil.

Vild jubel efter den ene af Mikkel Højs scoringer. Foto: Henrik Schou
Vild jubel efter den ene af Mikkel Højs scoringer. Foto: Henrik Schou

De sidste minutter blev spændende, fordi Gug anført af turnerings topscorer Jakob Gaardsøe, der viste meget fornemme takter og kom et mål højere op på topscorerlisten, havde et par nærgående forsøg. Men syv mål var åbenbart nok fra de bravt kæmpende drenge, der heldigvis havde spillet på ægte græs, så de havde fået lov at lave glidende tacklinger og var godt mudret til.

Fra 2-3 og frem trådte Simon Meling virkelig i karakter som anfører. Skrig og skrål med masser af ordrer kunne høres i Nibe og omegn. Der var guldmedaljer og kvartfinale i Ekstra Bladet Skolefodbold på spil.

- Jeg føler, det er min rolle at dirigere tropperne, når der er pres på. Og det var der til sidst, siger Simon og fortsætter:

- Det burde jeg også have gjort, da vi var bagud. I stedet mistede jeg fokus og blev irriteret. Det er ikke godt nok og sker ikke igen.

Lige i dette sekund fløjtes kampen af. Med det samme skreg Simon Meling for sig selv med knyttede hænder, mens skuffelsen bagved er tydelig. De gjorde det sgu! Foto: Henrik Schou
Lige i dette sekund fløjtes kampen af. Med det samme skreg Simon Meling for sig selv med knyttede hænder, mens skuffelsen bagved er tydelig. De gjorde det sgu! Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Nibe Skole klar til kvartfinalen

Lamaen på græs
Dejlige kommentarer fra den 15-årige, som startede som lyn og torden med tre glidende og fair tacklinger indenfor de første minutter, men som så faldt ud af kampen i takt med modgangen. Han spillede sig dog flot tilbage og viste, han har fortjent det ærefulde armbind.

Han var sammen med Mikkel Høj den, der var havde mest jord på tøjet med hjem til mor, der sammen med resten af familien var på plads til kampen.

- Min families opbakning betyder da meget for mig, det giver lidt mere gejst at have dem ved min side. Man vil jo ikke skuffe dem, forklarer den høje fyr, der da også lige fik et kys på kinden af den stolte mor efter sidste fløjt.

Træt var han utvivlsomt efter den indsats i begge ender af banen i højt tempo.

Tørstig var han også, men ikke kun på grund af de mange løb. Han sendte som en lama en spytklat af sted mod græsset konstant under kampen. Hele tiden.

- Jeg ved det godt, men det er bare blevet en vane. Og jeg bliver faktisk helt vanvittig tørstig af det, så det er egentlig ret dumt, smiler kaptajnen med den fortjente guldmedalje i hånden.

Sådan siger Simon selv om dramaet:

Se også: Galleri: Nibe Skole - Gug Skole

1 af 5 Med bolden i hænderne efter 2-3-målet på vej mod midten for at hente endnu mere ind på gæsterne. Foto: Henrik Schou
2 af 5 En blodtud blev det også til i den ellers fair spillede kamp. Foto: Henrik Schou
3 af 5 I sekunderne efter sidste fløjt. Det gjorde ondt på Gug Skole. Foto: Henrik Schou
4 af 5 En af Simons glidende tacklinger de første minutter. Foto: Henrik Schou
5 af 5 Her skriger Simon Meling sin jubel ud efter sejren i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen