TV: Skydetelt efter pausen

Målfest: Udeholdet kom bedre med til slut

Willson Joseph nettede en enkelt gang i kampen. Foto: Kurt Nedergaard
Willson Joseph nettede en enkelt gang i kampen. Foto: Kurt Nedergaard

Vestre Skole vandt et målrigt lokalopgør mod Viborg Private Realskole foran et stort hjemmepublikum, der havde fået fri til at overvære drenge-og pigekampen.

Samtidig med at fire af pigerne så bold, havde de også tid til at spille kort og nyde solen, når den tittede frem.

Se kampfakta her.

Der var tid til at spille kort. Foto: Kurt Nedergaard
Der var tid til at spille kort. Foto: Kurt Nedergaard

Se også: TV: Comebacket lykkedes ikke

Bedst fra land
Hjemmeholdet kom godt fra start med en hurtig Jens Knudsen fremme. Der var ikke spillet lang tid, inden han første gang løb fra udeholdets forsvar, men han brændte den store chance.

Mahdi Rajabi fra hjemmeholdet var mere træfsikker, da han efter seks minutters spil bragte værterne foran 1-0.

Jens Knudsen havde en stor chance mere, inden han fik indstillet sigtekornet og øgede til 2-0 og 3-0.

Udeholdet havde også et par chancer. Mikkel Brøker var meget tæt på at udnytte en fejl af hjemmeholdets keeper. Inden pausen sendte Willson Joseph et indlæg i mål fra højre i nettet til 4-0.

Se også: Magnus' magiske mål

Skyd på mål!
I pausen fik udeholdet besked på at skyde på mål og skubbe til de større modstander.

- Vi har næsten kun lavet et frispark, lød det fra træneren.

- Jeg vil gerne se en anden indstilling, der viser, at vi ikke vil tabe 8-0.

Hør pausesnakken her:

Udeholdets Mikkel Brøker havde hørt efter. Han startede med at give sig 100 procent. Han gik forrest og tacklede modstandere for at få spillet længere frem på banen. Men det var alligevel hjemmeholdets Jens Knudsen, der scorede andens halvleg første mål til 5-0.

Udeholdets Viggo Hancock udnyttede en fejl i værternes forsvar og reducerede til 5-1.

Abdirahman Guhad forsatte målfesten med en scoring til 6-1. Udeholdet havde hørt efter i pausen og viste, at de havde den rette indstilling.

De blev ved. Inden slutfløjtet scorede Jeppe Nielsen to mål til slutresultatet 6-3.

Se også: TV: Helten i målet

Fortjent sejr
Efter kampen havde udeholdets målmand Martin Sieverts følgende kommentar:

- De var gode. Vi snakkede ikke sammen i forsvaret. De har et meget bedre hold, og de spillede sig til mange chancer. Hans analyse af kampen var meget rigtig.

Martin Sieverts mente, at de havde tabt til et bedre hold. Foto: Kurt Nedergaard
Martin Sieverts mente, at de havde tabt til et bedre hold. Foto: Kurt Nedergaard
 

Vi fangede også hjemmeholdets Willson Joseph, der spiller på klubplan spiller på Viborg FKs U 17 1. divisionshold. Han havde få lov til at spille lidt, da hans klubhold skal i kamp lørdag. Han mente, at det var dejligt at være med på skoleholdet, og at det var fortjent, de vandt.

Hør fra Willson her:

1 af 2 God opbakning på linjerne. Foto: Kurt Nedergaard
2 af 2 Willson Joseph nettede en enkelt gang i kampen. Foto: Kurt Nedergaard