TV: Soloture sikrede sejr

Tæt kamp: Hjemmeholdet vandt efter flot spil

Hjemmeholdets Sara Pedersen med et flot mål efter solotur fra midten. Foto: Leif Mikkelsen
Hjemmeholdets Sara Pedersen med et flot mål efter solotur fra midten. Foto: Leif Mikkelsen

Privatskolen i Frederikshavn tog torsdag imod Tårs Skole i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Det var en velspillet kamp fra begge sider med megen energi fra alle spillere. Det var måske en lidt nervøs start, men mange hurtige angreb og utrolig mange friløbere fra begge hold kom senere.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Hattrick-helten Seedorf

Værterne trak fra
Udeholdet startede kampen med tre hjørnespark, uden at de dog gav nogle mål. Det blev dog hjemmeholdet, der scorede til 1-0 efter et hjørnespark, hvor Sara Pedersen scorede. Den lille, men meget hurtige spiller, Sara Pedersen var overalt på banen.

Ikke lang tid efter samlede hjemmeholdets målmand bolden op, efter hun allerede havde smidt den. Det medførte et frispark, der blev udnyttet af udeholdet. Målscoreren til 1-1 var Lærke Hansen.

Så tog Sara Pedersen fat og scorede to mål, hvor hun løb gennem Tårs Skoles forsvar fra midten af banen og scorede.

Hjørnespark til udeholdet. Foto: Leif Mikkelsen
Hjørnespark til udeholdet. Foto: Leif Mikkelsen

Se også: Lokalrivaler bragede sammen

Taktik i pausen
I pausen havde udeholdets træner lagt en klar taktik for anden halvleg, hvis Tårs Skole skulle forsøge at hive en sejr hjem. En del af spillerne fik nye positioner på banen, og derudover havde han en klar besked til en af udeholdet bedste:

- Isabella du fortsætter med at udfordre hver gang. Hver eneste gang.

Samtidig fortalte han, at de var nødt til at sparke langt udefra, da de skulle ud og score to mål i anden halvleg.

Laura Eckhardt, Julie Købsted og Luna Christensen med fidusbamser og fairplay-håndklæde. Foto: Leif Mikkelsen
Laura Eckhardt, Julie Købsted og Luna Christensen med fidusbamser og fairplay-håndklæde. Foto: Leif Mikkelsen

Se også: TV: Årets første i verdens største

Sikrede sejr
Anden halvleg gik dog ikke, som Tårs Skoles træner havde forventet, da værterne scorede to mål. Målene blev scoret af Emma Aagård og Sofia Pedersen, der også tog et sololøb fra egen banehalvdel. Tårs Skole var på intet tidspunkt udspillet af værtene, og holdet havde da også flere gode chancer.

Mest iøjnefaldende på Tårs Skoles hold var målscorer Lærke Hansen samt Karoline Skov, Louise Christiansen og Isabella Hansen. Ud over Sara Pedersen var det Luna Christensen, Sofia Pedersen og Mai Christensen, der spillede den bedste kamp for hjemmeholdet.

KAMPFAKTA:

Resultat:

Privatskolen i Frederikshavn - Tårs Skole, 5-1

Prisvindere:

Fidusbamser:

Luna Christensen, Privatskolen i Frederikshavn

Laura Eckhardt, Tårs Skole

Fairplay-håndklæde:

Julie Købsted, Tårs Skole


- Vi har vundet i dag, og det var rigtig rigtig sjovt at spille mod de andre, og vi havde det bare rigtig sjovt ude på banen, lød det fra hjemmeholdets Luna Christensen efter kampen.

Kampen endte 5-1 til Privatskolen i Frederikshavn, der nu er videre til næste runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Hør Luna Christensen fra hjemmeholdet efter kampen

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere