TV: Stærk debut

Nye deltagere: Fin første kamp af et debuterende hold

Tårs Skole havde et brag af en debut i Ekstra Bladet Skolefodbold. (Foto: Leif Mikkelsen)
Tårs Skole havde et brag af en debut i Ekstra Bladet Skolefodbold. (Foto: Leif Mikkelsen)

Tårs Skole tog torsdag imod Lundergårdskolen i en drengekamp. For første gang i Ekstra Bladet Skolefodbolds historie var Tårs Skole tilmeldt med et drengehold. Sikke en debut. Kampen startede med drømmefodbold af Tårs. Allerede efter 3.34 måtte Lundergårdskolens målmand kapitulere og siden føg målene om ørerne på keeperen.

Se også: Mål fra midten

Hård medfart i pausen
I løbet af første halvleg kom Tårs Skole op på fem mål. Simon Hansen tegnede sig for de tre mål, mens Simon Godfredsen og Mathias Kristiansen scorede de øvrige to. Der blev talt hårdt til Lundergård-drengene i pausen, og nu skulle der stabiliseres.

Tårs imponerede i deres første kamp nogensinde. (Foto: Leif Mikkelsen)
Tårs imponerede i deres første kamp nogensinde. (Foto: Leif Mikkelsen)

Se også: Træneren tænkte i nye baner

Mere stabilitet efter pausen
Lundergårdskolen spillede også en meget bedre anden halvleg og det lykkedes også at reducere ved Emil Skovbjeg til 5-1. Til sidst måtte Lundergaardskolen dog se Simon Hansen og Magnus Clausen øge føringen til slutresultatet 7-1. Det bliver spændende at følge Tårs Skole videre i turneringen.