TV: Stolpe ind for gæster

Videre: Miriam sikrede billetten til næste runde

Pres på hjemmeholdets mål. Foto: Ib Alstrup
Pres på hjemmeholdets mål. Foto: Ib Alstrup

Med sine tre mål i første halvleg sikrede Miriam Stolpedalsskolens sejr over Klostermarksskolen. Se kampfakta her.

Når der kun er en enkelt kilometers afstand mellem to skoler, må betegnelsen lokalopgør vist være på sin plads. Kampen blev spillet på Aalborg Changs anlæg på Provstejorden.

Det var da også tydeligt, at de fleste af pigerne kendte hinanden. Både fra de to skoler, men også som fodboldspillere i Aalborg Freja og Aalborg KFUM. Det gav sig ligeledes til udslag i form af en rigtig god stemning på banen med masser af smil og positive kommentarer.

Klar til kamp:

Startede jævnbyrdigt
Kampen startede fuldstændig jævnbyrdigt op med en masse godt spil fra begge hold. Men, hvor Klostermarksskolen spillede og spillede uden at komme til de helt store chancer, var gæsterne langt mere målfarlige.

Det viste sig efter mindre end tre minutters spilletid. Kamilla Præstgaard i hjemmeholdets mål fik ikke ordentlig fat i et ellers ufarligt langskud fra Miriam, og så stod der 0-1.

- Jeg har aldrig spillet fodbold og er kun blevet valgt som målmand, fordi jeg engang stod på mål i håndbold, lød det fra Kamilla.

Se også: TV: Stolpe ind

Fortsatte i målsporet
Målet var første smagsprøve på Miriams målfarlighed. Hendes andet mål kom, da hun efter en halvklaring fra Kamilla lynhurtigt var over riposten og resolut bankede bolden i kassen. Da var der kun spillet 13 minutter af opgøret.

Spillet var stadig ligeligt fordelt. Især hjemmeholdets Sille Olesen og Louise Pedersen ydede en kæmpe indsats på banen, men når de fik spillet bolden frem til noget, der kunne blive til en målchance, var der ikke rigtig nogen til at følge op.

I kampens 21. minut kunne Miriam så fuldføre sit hattrick. Et enkelt træk og et velplaceret skud, det så let ud.

- Selvom jeg kun er 12 år, er jeg blevet udtaget til DBU's talentsamling for U14 i Nordjylland. Jeg har allerede været med én gang og er gået videre til anden samling i aften, sagde hun.

Interview med Miriam:

Se også: Udholdenheden sejrede

Skyd udefra
Hjemmeholdets træner roste faktisk sine spillere, selvom de var bagud ved pausen. Men helt ukritisk var han nu heller ikke.

- I gør det faktisk rigtig godt, piger. Men det er som om, I ikke rigtig tør at afslutte. Prøv nu med nogle skud, så skal målene nok komme, lød det fra Jens og fortsatte:

- I kan jo godt se at se, at deres målmand virker lidt urutineret, så prøv endelig med nogle flere skud fra distancen. Men pas nu på, I har altså ikke vundet endnu, sagde træneren.

Hjemmeholdets spillere havde tilsyneladende lyttet til træneren, for efter to minutters spil i anden halvleg sendte Freya et fladt skud mod mål. Måske ikke et særlig hårdt skud, men alligevel så yderligt placeret, at den ellers fremragende målmand, Meera, hos Stolpedalen ikke kunne nå den.

Hattrick-helten Miriam. Foto: Ib Alstrup
Hattrick-helten Miriam. Foto: Ib Alstrup

Se også: Buldrede videre

Stemplede ind uden held
Og så må man sige, at Klostermarken for alvor stemplede ind i kampen. De kæmpede sig til et pænt overtag, men problemet med afslutningerne var altså stadig ikke blevet løst. Som undskyldning for Klostermarkens manglende afslutninger skal det også bemærkes, at foruden Meera i målet spillede hendes tvillingsøster, Vidya, en flot kamp i Stolpedals forsvar.

Og først da gæsternes Ida K. midt i halvlegen med et skud langt ude fra gjorde det til 1-4, var det som om, at hjemmeholdet mistede troen på at komme tilbage. Kampens sidste mål til en samlet 5-1-sejr faldt lige inden slutfløjtet efter nogenlunde samme recept som et par af de øvrige scoringer.

Prismodtagerne efter kampen. Foto: Ib Alstrup
Prismodtagerne efter kampen. Foto: Ib Alstrup

KAMPFAKTA:

Resultat:
Klostermarksskolen - Stolpedalsskolens, 1-5

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Sonia Kumar, Klostermarksskolen
Miriam, Stolpedalsskolens

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Kamilla Præstgaard, Klostermarksskolen

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere