TV: Tredje møde på stribe

God opbakning: Filstedvejen havde hevet god støtte med til deres drengehold

Kamp om en løs bold. Foto: Kristoffer Loft
Kamp om en løs bold. Foto: Kristoffer Loft

Filstedvejens Skole var mødt op med omkring 100 elever og lærere til at bakke deres drengehold op i kampen mod Klostermarkskolen.

Se kampfakta her

Havde revanche til gode
Det var tredje år i træk, de to hold mødes, og de sidste to gange havde Filstedvejen trukket sig sejrsrigt ud af tætte opgør. Før kampen tog vi en snak med Klostermarkens anfører Oliver Knøsgaard om hans forventninger til kampen:


Det var to hold, der kom ud med en masse gåpåmod, og de nægtede at overlade initiativet til modstanderne. Der var en masse nærkampe på midten af banen og ikke så mange chancer. Der faldt dog tidligt en enkelt chance til Klostermarkskolen. Et frispark fra midten blev slået ned bag Filstedvejens forsvar, hvor den ramte det våde græs. Opspringet overraskede målmanden, så bolden sprang over ham. Heldigvis for Filstedvejen suste bolden forbi målet.

TV: Afgjort fra de 11 meter

Spillede lige op
Klostermarken fik i løbet af første halvleg et lille overtag. Der var en del løbedueller mellem Filstedvejens forsvarer og Klostermarkens angribere. Filstedvejen havde det lidt sværere med at true i den anden ende, men det var fortsat en helt åben kamp, hvor to spillende hold forsøgte at bryde deres modstandere ned uden held.

Med godt fem minutter tilbage var det igen Klostermarken, som kom tæt på. Efter lidt klumpspil foran feltet tog en Klostermark-spiller bolden med ud i højre side, hvor han trykkede af. Bolden røg lige forbi den fjerneste stolpe.

TV: Cruisede sig til sejren

Men få minutter senere gik den ikke længere for Filstedvejen. Et skud langt ude fra af Hjalte Jørgensen snød målmanden og bragte Klostermarken på 1-0 lige før pausen.

En god anden halvleg
Anden halvleg fortsatte, hvor første slap. En masse nærkampe og få chancer. Det var dog tydeligt, at Klostermarken havde aftalt at skyde mere på mål udefra. Det var dog ikke det, der gjorde udslaget. Det var derimod Kristian Løber, der brød igennem i højre siden og hårdt presset sparkede bolden i mål til 2-0 fem minutter inde i anden halvleg.

De mange tilskuere fra Filstedvejen opgav dog ikke håbet og heppede fortsat entusiastisk på deres hold. Men det hjalp dog ikke meget

Se fansene her:


Filstedvejen kunne ikke stille så meget op mod Klostermarken, der på en flot holdpræstation satte sig mere og mere sikkert på kampen. Med 10 minutter igen blev det endegyldigt afgjort, da Oliver Knøsgaard direkte på frispark sparkede bolden over målmanden og i mål til 3-0.

Kristian Urup lukkede og slukkede på endnu et langskudsmål til slutresultatet 4-0 og sendte sikkert og fortjent Klostermarksskolen videre til næste runde.

TV: Abdullahis oneman-show