TV: Uden chance

Dominans: Udspillede sin modstander

Det blev en ensidig forestilling, hvor gæsterne var klart det stærkeste mandskab. Foto: Stig Hansen
Det blev en ensidig forestilling, hvor gæsterne var klart det stærkeste mandskab. Foto: Stig Hansen

På en kold men flot og solskinsrig formiddag havde pigerne fra Rosendalskolen ved Hobro taget turen til Viborg for at møde pigerne fra Houlkærskolen i en kamp, som for begge holds vedkommende var den fjerde i dette års udgave af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Topscorer blev afgørende

To formstærke hold
Hjemmeholdet fra Houlkærskolen havde i deres første kamp mødt Søndre Skole fra Viborg og vundet denne kamp med 1–0. I holdets anden kamp blev det til en solid sejr over Vestervangskolen med cifrene 8–0, mens man i den seneste kamp måtte ud i straffesparkskonkurrence, inden Hurup Skole blev sendt ud af turneringen med resultatet 6-4 til Houlkærskolen.

Gæsterne fra Rosendalskolen mødte frem med en skræmmende række af sejre. I første kamp vandt holdet over Mariager Skole med 7–1, og i holdets anden kamp måtte Solhverv Privatskole lægge ryg til et nederlag på 17-0, og i den seneste kamp blev Møldrup Skole besejret med cifrene 8–0.

De rødklædte piger fra Rosendalskolen har da også stolte traditioner at skulle leve op til. Sidste år måtte holdet først forlade turneringen i femte runde, mens man forrige år vandt kredsfinalen og først blev slået ud i de afgørende kampe i foråret.

Før kampen fik vi os en lille snak med hjemmeholdets træner Christian, og han sagde følgende:

- Vi er helt klar over, at vi i dag møder et rigtig stærkt hold, men vi er glade for være kommet så langt, som tilfældet er. I vores seneste kamp som vi vandt efter straffesparkskonkurrence, var vi utroligt heldige. Vi havde et skud på mål i hele kampen, og på dette udlignede vi på til 1–1 et par minutter før kampen var færdig.

Se også: Bølgede frem og tilbage

Underholdende affære
Det skulle da også vise sig, at denne kamp blev en ganske målrig affære.

Kampens første gode mulighed tilfaldt Rosendalskolen efter blot et par minutter. Bolden blev spillet frem i højre side til Cille Lingberg som strøg til mållinjen og sparkede fladt ind foran målet, hvor Houlkærs målmand Signe Jørgensen i to forsøg sikrede sig bolden for næsen af et par fremstormende angribere fra Rosendalskolen.

Måske en signal om hvad der ventede. I hvert fald skulle vi ikke mere end et par minutter længere frem, før kampens første scoring var en realitet. På kanten af straffesparkfeltet i venstre side afsluttede gæsternes Julle Bak med et højt og behersket skud, og bolden sejlede i mål ved fjerneste stolpe til føring på 1–0 til Rosendalskolen.

Med et lille kvarter spillet kom Rosendalskolen i front med 2–0. Midt for målet afsluttede Siise Frost, og selvom Signe i hjemmeholdets mål havde hænderne på bolden, kunne hun ikke forhindre, at den gik i mål.

Tre af kampens profiler fik efter kampen overrakt priserne. Foto: Stig Hansen
Tre af kampens profiler fik efter kampen overrakt priserne. Foto: Stig Hansen

Se også: Snuppede to og gik videre

Travl dag på kontoret
Med 20 minutter spillet måtte bolden igen hentes ud af målet bag Signe Jørgensen, og igen var det Julie Bak der optrådte i målscorerens rolle. Midt for målet modtog hun bolden fra venstre side og havde let ved at sende kuglen de sidste par meter ind i rusen.

Før det der skulle vise sig at blive en travl dag for Signe Jørgensen i Houlkærskolens mål, fortalte hun os følgende:

- Jeg spiller ikke fodbold til daglig men vil selvfølgelig gerne hjælpe på vores hold her i turneringen. I min fritid er det en anden form for sport, jeg udøver, nemlig taekwondo, lød det fra Signe.

Umiddelbart før pausefløjtet kunne Emma Jørgensen bringe sit hold foran med 4–0 med et langskud fra højre side.

Da dommeren umiddelbart efter fløjtede til halvleg, kunne vi se tilbage på 30 minutter, hvor gæsterne totalt havde domineret, og hvor pigerne fra Houlkærskolen havde haft mere end nok med at forsvare sig og banke bolden ud af farezonen. De gange hvor man fik et etableret opspil i gang i egen forsvarszone var få, og hver gang løb det ud i sandet omkring banens midte.

Houlkærskolens målmand Signe Jørgensen havde en travl dag på kontoret. Foto: Stig Hansen
Houlkærskolens målmand Signe Jørgensen havde en travl dag på kontoret. Foto: Stig Hansen

Se også: TV: Forsvaret i fokus

Dominansen fortsatte
Vi skulle ikke mere end er par minutter ind i anden halvleg, før Rosendalskolen igen havde grund til at juble. Bolden blev spillet frem i højre side til Julie Poulsen som sendte den ind foran målet, hvor Siise Frost rigtig flot centrede bolden videre til Silje Jørgensen som havde let ved at score til føring på 5–0.

Det blev også til både 6–0 og 7–0 på to mål af henholdsvis Julie Poulsen og Sisse Frost inden for de første 20 minutter af halvlegen, inden gæsterne så lettede foden fra speederen og resten af kampen kørte på total cruise kontrol i en kamp, hvor målmand Løkke Larsen i Rosendal-målet kun rørte bolden en eneste gang, og dette skete endda i en situation, hvor en medspiller sparkede bolden tilbage til hende.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Houlkærskolen - Rosendalskolen, 0-7

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Johanna Brandt, Houlkærskolen
Silje Giversen, Rosendalskolen

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Signe Jørgensen, Houlkærskolen

- Jeg var ikke med i vores første kamp, og hvis jeg kan holde buret rent i dag, er der indtil nu ikke scoret hos mig overhovedet, sagde Løkke før kampen.

Det skulle jo så vise, at det heller ikke dag var i dag, at der blev scoret hos hende.

Da dommeren fløjtede kampen af, kunne vi se tilbage på en ganske underholdende kamp med mange mål, men også en kamp hvor udeholdet i den grad havde været dominerende, og med det spil de præsterede er der grund til at tro, at Rosendalskolen også i år kan gå langt i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se også: Spænding til det sidste

Hør hvad de to holds anførere sagde efter kampen:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen