TV: Var klar fra start

Vigtige mål: Udeholdet sikrede sig et god udgangspunkt

Presset i bund. Foto: Kurt Nedergaard
Presset i bund. Foto: Kurt Nedergaard

Spillerne fra Rødkærsbro Skole fik inden kampen på udebane imod Houlkærskolen besked på at gå 100 procent fra start. Ikke noget med at spille 80 procent, hvis de ville vinde.

Se kampfakta her.

TV: Snuppede føringen i undertal

Klar fra start
Det var tydeligt, at udeholdet var klar fra start. Det lyste ud af øjnene på dem, at de ville vinde.

De kom foran i det femte minut. Christoffer Lindgaard fandt med en god aflevering Mads Kusk, hvis forsøg blev reddet, men på riposten scorede Emil Sørensen til 1-0. Hjemmeholdets anfører og bagerste mand Mads Fredriksen havde mange gode ryk frem ad banen, hvor han afdriblede flere modstander, uden det blev til mål. Hjemmeholdets Philip Jensen ramte stolpen med et hurtig aftræk.

Hjemmeholdet havde overtaget på midten, men det var i stedet stærkt kæmpende Christoffer Lindegaard, der kunne øge til 2-0. Som om det ikke var nok for hjemmeholdet, måtte de også se udeholdets store fighter gøre det til 3-0.

Hjemmeholdet havde godt frisparksforsøg, som udeholdets målmand Emil Claudie klarede. Han var også på plads kort før pausen, da han fistede et frispark fra Tobias Vang over overliggeren.

Regnede med en sejr

Kom flyvende ud
- Vi har kun 30 minutter til at rette op på det, var beskeden i pausen til hjemmeholdet.

- Vi skal minimum score tre mål i anden halvleg, og så har vi ikke råd til at forære noget væk.

Hør pausesnakken her:

Det så ud til, at hjemmeholdet havde hørt efter. I det første minut efter pausen hamrede Frederik Kibsgaard et langskud i kassen og reducerede til 3-1. De kom også på 3-2, da Frederik Kibsgaard på et frispark ramte Mads Frederiksen i højre side. Han sendte straks bolden indover til Thomas Birch, som sikkert scorede og skabte ny spænding.

TV: Spænding til det sidste

Frem og tilbage
Udeholdets bedste spiller Peter Jensen rykkede med frem. Han udnyttede, at hjemmeholdet ikke fik ham afvist og han og bragte udeholdet foran 4-2. Hjemmeholdet var klar over, det var alvor og kæmpede sig til flere chancer.

Simon Thomsen ramte overliggeren og Mads Frederiksen havde et godt forsøg, inden han fem minutter før tid bragte fornyet spænding med et mål til 4-3. De sidste minutter blev et stort bombardement mod udeholdets, hvor gæsterne bare stod og sparkede væk. Simon Thomsen var meget tæt på at udligne, men hans forsøg blev afværget med en fodparade af målmand Emil Claudie.

TV: Nettede ti gange

Kæmpede igennem
Drenge fra Rødkærsbro ydede en mandfolkeindsats. Alle gav alt, hvad de havde i sig og mere til. De ville bare vinde, så det var forståeligt, at de var jublende lykkelige efter kampen.

Stor ros til Peter Jensen, der fik fidusbamsen. Han spillede stærkt i forsvaret, hvor han var god i hovedspillet og sikker med fødderne.

Han tog også flere ture med frem på banen og viste kæmpe overblik. Også Marcus BP spillede en god kamp i forsvaret. Fremme var Christoffer Lindgaard en uros kilde for Houlkærskolens forsvarsspillere.

Det var en lige kamp, som begge hold kunne havde vundet.

Det havde ikke været ufortjent, hvis det var hjemmeholdet, der var løbet med sejren.

De havde masser af chancer til flere mål og havde de været lidt mere klar fra start og ikke været i gavehumør, var resultatet sikkert blevet anderledes.

Vindblæst debut

Meget skuffet
Simon Thomsen, der fik fidusbamse, var sammen med Tobias Veng og Philip Jensen gode i angrebet og så spillede Fredrik Kibsgaard en kamp. Iforsvaret viste Mads Frederiksen stor spilleforståelse. Når han tog sine dribleturer frem ad banen, så man hvorfor, han netop er i truppen til U 16 landsholdet.

Vi fangede en dybt skuffet Mads Frederiksen efter kampen. han havde følgende kommentar.

- Vi var ikke klar fra start. De kommer hurtig foran 3-0. Vi spiller ikke sammen, vi udnytter ikke vores chancer. Så er det i orden, de vinder. Han fortalte, at han spiller på klubhold i FK Viborg på U17 divisionsholdet. I næste uge skal han til U16 landsholdssamling i Tilst, hvor han er med som back, og at holdet skal senere på året skal spille Schweiz i næste måned.

Mads Frederiksen var meget skuffet. Foto: Kurt Nedergaard
Mads Frederiksen var meget skuffet. Foto: Kurt Nedergaard
 

Vi talte også med udeholdets Peter Jensen, som sagde:

- Det var en blandet kamp med mange chancer. Alle mand kæmpede hele kampen igen. Vi scorer på nogle kontraer og får et par friløbere. Han kender turen til Viborg, da han spiller på Viborg FFs U17 hold. Han mente, det var fortjent, at de er videre på grund af deres utrolig fight.

Hør fra Peter her: