TV: Vendte skuden med máner

Comeback: Fjerritslev Skole vågnede op til dåd i anden halvleg

Super farlige Andreas Toft vendte skuden for værterne, der vandt 4-2. Foto: Carl-Johan Christensen
Super farlige Andreas Toft vendte skuden for værterne, der vandt 4-2. Foto: Carl-Johan Christensen

Ét af mandagens opgør i Ekstra Bladet Skolefodbold stod mellem Fjerritslev Skole og Biersted Skole, og kampen kom hurtigt fra start.

Se kampfakta her.

Allerede i kampens andet minut blev Biersted Skoles Mathias Poulsen spillet helt fri, men værternes målmand, Oliver Jensen, kom flot ud af målet og blokerede skuddet.

Vaks ved havelågen
Efter fem minutters spil var gæsternes dobbelte målscorer Oliver Arenshøj for første gang på pletten, da han sendte en ripost i nettet og gjorde det til 1-0 for gæsterne.

Fjerritslev Skole kom dog lidt bedre med, og i det niende minut testede Sahab Bahahi mulighederne, men sparkede bolden forbi opstanderen.

En fugtig bane gjorde det besværligt for aktørerne, og Biersted Skoles Mads Kronborg måtte se kampens udmærkede dommer Vagn Rasmussen trække det gule kort for et benspænd.

I det 22. minut var Sahab Bahahi endnu en gang tæt på, men sparkede igen forbi stolpen efter et lynhurtigt og flot opspil af Frederik Svendsen.

Dårligt underlag i mandagens kamp. Foto: Carl-Johan Christensen
Dårligt underlag i mandagens kamp. Foto: Carl-Johan Christensen

Se også: TV: Sikker fra pletten

Kahler på plads
I første halvlegs slutminutter måtte gæsternes målmand Mads Kahler hele to gange diske op med fornemme redninger, og Biersted Skole kunne gå til pause med føring en på 1-0.

I kampens 39 minut afsluttede Oliver Arenshøj et flot gennemspillet angreb med at sende bolden i kassen til  2-0, og så troede de fleste, at kampen var afgjort.

Se også: TV: Lukkede ned for målræven

Comeback-boys
Men de havde gjort regningen op uden Andreas Toft, der inden for kampens sidste 20 minutter diskede op med et flot hattrick, hvoraf det sidste mål blev scoret to minutter inde i dommerens overtid.

Samme Andreas præsterede endog at brænde en kæmpe chance, da han sendte kuglen forbi et gabende toft mål.

Fjeritslev Skoles Søren Rosendal ville også deltage i løjerne, da han scorede kampens sidste mål fire minutter inde i tillægstiden, således Fjerritslev fik vendt en 0-2 stilling til slutresultatet 4-2.

Se også: TV: Sled modstanderen op

Krydsede klinger
En underholdende og hæsblæsende anden halvleg sluttede med lidt dramatik, da flere spillere efter slutfløjten krydsede klinger, men såvel dommer Rasmussen som fornuftige lærere og trænere fik hurtigt gemytterne til at falde til ro.

Fjerritslev Skole er nu videre til næste runde i Ekstra Bladet Skolefodbold, hvor Nibe Skole venter.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Fjerritslev Skole - Biersted Skole, 4-2

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Andreas Toft, Fjerritslev Skole
Mads Rom, Biersted Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Peter Rytter, Biersted Skole
 

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere