Ungdomsskolen Ry er som det første pigehold klar til semifinalen i dette års Ekstra Bladet Skolefodbold. Pladsen blandt de sidste fire blev sikret efter både forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.
SLUT: Ry klar til semifinale efter straffespark
Det var gæsterne fra Vester Hassing Skole, der først kom på tavlen i opgøret. Dødboldsspecialisten Sophie Nielsen sendte et hjørnespark ind over. Indlægget var godt slået og det røg ind på Astrid Nielsen, som kom til at sende bolden i eget net.
I anden halvleg lykkedes det hjemmeholdet at bringe balance i regnskabet. 'Fighter-Vilja' blev sendt i dybden og for en gangs skyld lykkedes det, at spille sig uden om stærke Christina 'Nordstjernen' Pedersen i Vester Hassing-bagkæden. Vilja er lynhurtig og sprintede afsted og scorede sikkert.
Vilja på kassen
Der blev ikke scoret yderligere og kampen skulle derfor ud i forlænget spilletid. Her indstillede begge hold sig rimelig hurtigt på en afgørelse på straffespark, så ingen af mandskaberne satsede.
I straffesparkskonkurrencen sendte Ungdomsskolen Ry 'Fighter-Vilja' på mål. Det skulle vise sig at være en god idé. Det endte nemlig med en samlet sejr på 5-3 til Ry og de er dermed klar til semifinalen.
Læs liveopdateringen fra kampen her.
Læs ALT om kampen her på siden senere...