Gav den en Skalle

Solidt: Profil grundlagde sejr

Louise Kousted havde en travl dag på jobbet. Foto: Claus Larsen
Louise Kousted havde en travl dag på jobbet. Foto: Claus Larsen

Kampen var dårligt fløjtet i gang, før Elisabeth Skall løb direkte igennem Mariagers forsvar, og efter kun 42 sekunders spil lå bolden i målet bag Louise Kousted, som var totalt prisgivet. Se kampfakta her.

Målsluger
Dette var startskuddet til et målorgie med Elisabeth Skall som den store målsluger - blandt andet i form af et ægte hattrick, da hun i det fjerde og tiende minut øgede hjemmeholdets føring til henholdsvis 2-0 og 3-0. I det 14. minut udbyggede Line Sørensen føringen til 4-0.

Herefter blev målscoringen sat på pause i næsten 12 minutter, men havde hjemmeholdets piger været bare en lille smule mere kyniske, så havde de lavet fire eller fem mål mere i denne periode.

Men i det 26. minut gik den ikke længere, da én af udeholdets spillere stoppede bolden med hånden i straffesparksfeltet. På det efterfølgende straffespark scorede Rebecca Hyrup til 5-0.

Keeper Louise Kousted. Foto: Claus Larsen
Keeper Louise Kousted. Foto: Claus Larsen

Se også: TV: Revanchen udeblev

Hurtig i tanken
Bolden var dårlig nok givet op, førend bolden igen var tæt på at gå i Mariagers mål, men målvogter Louise Kousted parerede med en fodparade. Men i stedet for at samle bolden op tog hun et par træk, som Elisabeth lynhurtigt opfattede og tacklede bolden fra målmanden og sendte den iskoldt i det tomme mål til pausestillingen 6-0.

Anden halvleg blev lidt mere rolig, selv m det ikke skortede på chancer til Solhverv Privatskole. I det 35. minut blev Pernille Vestergaard spillet helt fri foran mål og scorede sikkert til 7-0, inden Skall sluttede af med at score til 8-0 og 9-0 i det 41. og 45. minut.

Kampens helt store profil, Elisabeth Skall. Foto: Claus Larsen
Kampens helt store profil, Elisabeth Skall. Foto: Claus Larsen