Vendte kampen efter pausen

Hjemmeholdet sejrede: Der var mange chancer i begge ender i opgøret

Der var pres på begge mål i opgøret. Foto: Aage Bach Knudsen
Der var pres på begge mål i opgøret. Foto: Aage Bach Knudsen

Der skulle spilles kamp i Hirtshals på deres stadion med en rigtig flot grønsvær med en flot tilskuertribune. Vejret var høj sol med en let vind på tværs af banen.

Der kom omkring 100 tilskuere fra Hirtshals skolecenter samt forældre til drengene.

Kampen stod imellem Hirtshals Skolecenter og Klokkerholm Skole.

Se kampfakta her.

TV: Keeper scorede fire basser

Klar til kamp
Alle drengene var på opvarmningsbanen 45 minutter før kampstart. Alle var tændt til kampen om at gå videre i Ekstra Bladet Skolefodbold

Vi fangede begge holdledere for at høre, om drengene var klar.

- Alle drengene er helt klar til at yde en stor indsats for gå videre i turneringen, lød det fra de to trænere.

I sidste sæson kom Hirtshals Skolecenter i tredje runde, mens Klokkerholm Skole røg ud i anden runde.

Kampen startede lidt nervøst til begge sider, men Hirtshals Skolecenter med flere chancer indenfor de første minutter, men med flere redninger fra målmanden Jeff Benzon i Klokkerholm målet.

Men der kom en chance, som Lasse Johnsen fra Klokkerholm Skole scorede sikkert på.

Resten af første halvleg var der meget spil midt på banen med få chancer i begge ender af banen. Men med to gode målmænd kom der ikke flere scoringer i denne halvleg.

Hirtshals' pausesnak. Foto: aage Bach Knudsen
Hirtshals' pausesnak. Foto: aage Bach Knudsen

TV: Måtte kæmpe for sagen
Vendte det hele
Anden halvleg startede med meget spil til Hirtshals Skolecenter. Ved et angreb i venstre side, blev der inde i straffesparksfeltet begået et benspænd. Der blev dømt straffespark i 35. minut.

Det straffespark blev sikkert sat ind i målet af Oliver Christensen fra Hirtshals Skolecenter.

Efterfølgende var der meget spil igen midt på banen med enkelt gennembrud, som begge målmænd tog sikkert. Men i det 50. minut scorede Hirtshals Skolecenter på et flot gennemspillet angreb, hvor Jonas Bilde placerede bolden uden for målmandens rækkevidde, så stillingen nu var 2-1 i Hirtshals Skolecenter favør.

Da der manglede to minutter af kampen, fik Klokkerholm en chance igen, men igen en stor redning af målmanden Frederik Gundersen. Der blev dog ikke scoret yderligere, så kampen endte 2-1 til Hirtshals Skolecenter.

De tre glade prisvindere. Foto: Aage Bach Knudsen
De tre glade prisvindere. Foto: Aage Bach Knudsen