Annonce:
Annonce:

ZOOM: Rosendalskolen - Stjernevejskolen

Piger: Nu er det endelig tid til første kamp i foråret

Kan Rosendalskolen eller Stjernevejskolen lade sig hylde efter kampen? Fotos: Henrik Schou
Kan Rosendalskolen eller Stjernevejskolen lade sig hylde efter kampen? Fotos: Henrik Schou
Annonce:

Mandag 27. marts kl. 11.30 er det endelig blevet tid at sparke gang i forårets slutspil. Rosendalskolen åbner ballet, når Stjernevejskolen kommer på besøg i kampen om en plads i semifinalen.

Se kampfakta her.

Her klæder vi dig på til opgøret. Vi gennemgår de to holds styrker og svagheder. Kigger nærmere på profilerne. Vi starter med hjemmeholdet.

Rosendalskolen: Stærk defensiv og få mål
Holdet går ind til kvartfinalen med en målscore på 14-2. Det vidner om en solid defensiv, der har dannet grundlag for holdets stærke præstation. Omvendt er der ikke blevet scoret specielt mange mål i den modsatte ende. 

Annonce:

Lysende unge talenter
Holdet er bygget om en ung stamme. Mandskabet består primært af spillere fra syvende og ottende klasse. Faktisk er der kun to spillere fra niende klasse med på holdet. Derfor forventede både spillere og holdets træner, at pigerne først ville toppe i næste sæson af Ekstra Bladet Skolefodbold. Med flere solide præstationer har de dog formået at kæmpe sig vej til kvartfinalen i denne sæson. Et imponerende resultat for så ungt et mandskab.

I kredsfinalen leverede holdet dog en meget svingende præstation. Det lykkedes faktisk ikke for dem at få gang i spillet, før der blev fløjtet op til den forlængede spilletid. I kvartfinalen skal pigerne være klar fra første fløjt. Ellers bliver de blæst af banen.

Annonce:

Forsvaret har stået bundsolidt og kun sluppet to mål ind i seks kampe. Men i kredsfinalen så det ikke for kønt ud i de bagerste geledder. Bolden blev i høj grad losset ud af kommunen. Forsvarsgeneralen Maja Bøgh, der virkelig har været en af holdets store profiler igennem efteråret, lå placeret for langt tilbage på banen. Det betød, at muligheden for at trække modstandernes angribere offside var ikke-eksisterende. Derfor skal hjemmeholdets forsvar rykke med op til midten, når der angribes. Så kommer der også langt bedre tyngde på holdet, så midtbanen får mere støtte. I kvartfinalen står holdet nemlig overfor en modstander, der er god til at stå tæt i kæderne.

Hvis pigerne skal juble igen efter kvartfinalen, så skal de udnytte deres stærke kendskab internt på holdet. Foto: Henrik Schou
Hvis pigerne skal juble igen efter kvartfinalen, så skal de udnytte deres stærke kendskab internt på holdet. Foto: Henrik Schou

Se hele holdets kredsfinale her.

TV: 'Rosen' matchvinder for anden dag i træk

Kanterne bliver vigtige
Det er vigtigt, at holdet benytter sig af egne styrker i stedet for at forsøge at lukke modstanderen ned. Mange af pigerne spiller i samme klub og på samme hold til daglig. Den form for kendskab skal de bruge til deres egen fordel. Da pigerne jo er lidt yngre end deres modstandere, er det ikke de fysiske dueller, de skal satse på.

Annonce:

Derimod skal de sørge for at komme over kanterne og spille bolden hurtigt rundt. Det var også sådan, at de fik scoret de to første mål i kredsfinalen. Opskriften lød på, at Julie Poulsen blev sendt af sted på højrekanten, hvor hun smækkede et indlæg ind til Maria 'Rosen' Bolander, som hakkede bolden i mål. Det er en gylden opskrift for mandskabet. Men hvis Stjernevejskolen har læst på lektien, så er de forberedt på den stærke højreside. Derfor skal holdet blive bedre til at variere imellem, om de kommer over højre eller venstre kant.

Hvis de formår at få samlet kæderne bedre og få spillet til at hænge sammen som i den forlængede spilletid i kredsfinalen, så har holdet bestemt en chance i kvartfinalen.    
 

Rosendalskolens vej til kvartfinalen

16. september: Mariager Skole - Rosendalskolen, 0-4

23. september: Østermarkskolen - Rosendalskolen, 0-2

29. september: Rosendalskolen - Hadsund Skole, 2-0

31. oktober: Rosendalskolen - Hald Ege Skole, 5-2

7. november: Fjerritslev Skole - Rosendalskolen, 0-1

8. november: Rosendalskolen - Klokkerholm Skole, 0-0 (3-0 efter forlænget spilletid)

Holdets samlede målscore: 14-2

Se vejret for kampen her.

Stjernevejskolen: Massevis af mål
39-6. Det er den vilde målscore, som pigerne tager med sig til kvartfinalen. Det vidner om, at holdet har helt styr på at få netmaskerne til at blafre. Men mandskabet har også været til at tale med i den modsatte ende.

Svingende defensiv
Pigerne fra Stjernevejskolen har imponeret i denne sæson. De har virkelig hevet nogle store sejre i land og har blandt andet sendt sidste års finalister fra Ungdomsskolen Ry ud af turneringen. Når spillet flyder, så er det svært at bremse holdet.

Annonce:

Forsvaret har ikke været lige stabilt igennem turneringen. Faktisk har de lukket mål ind i fire af holdets seks kampe. Det var tydeligt at se i kredsfinalen, at forsvaret kan udfordres. Hvor Rosendalskolen til tider sparker bolden for meget væk fra forsvaret, så burde Stjernevejskolen måske benytte sig mere af den taktik. De forsøgte flere gange i kredsfinalen at spille bolden rundt i stedet for at få den sparket ud af farezonen. Holdet har haft meget boldbesiddelse igennem alle efterårets kampe, men det er vigtigt at vide, hvornår man skal spille flot fodbold, og hvornår man skal spille sikkert.

Pigerne fra Stjernevejskolen nyder at være i boldbesiddelse. Her ses Julie 'Høsten' Høst i fuld firspring. Foto: Henrik Schou
Pigerne fra Stjernevejskolen nyder at være i boldbesiddelse. Her ses Julie 'Høsten' Høst i fuld firspring. Foto: Henrik Schou

Dominerende midtbane
Netop den høje boldbesiddelse af en ting, der kendetegner holdet. I kredsfinalen havde de bolden nærmest 80 procent af tiden. Det skyldes især de mange dygtige teknikere, der er på holdet. De er gode til at holde i bolden, og ingen er bange for at have bolden i fødderne. De kender hinanden til fingerspidserne, fordi mange af spillerne kommer fra samme klub til daglig. Selvom mandskabet har scoret virkelig mange mål, så var det ikke noget, der skinnede igennem i kredsfinalen. Her stod de nemlig overfor en kompakt modstander og havde svært ved at komme til de store chancer.

TV: 'Høsten' kom smukt i hus

Annonce:

I kvartfinalen er holdet nødt til at slippe bolden hurtigere. De skal også sørge for at komme endnu mere over kanterne og forsøge at skabe chancer den vej igennem. I lighed med hjemmeholdet har de tendens til at spille meget i højre side, fordi Julie 'Høsten' Høst primært huserer i den side. Men 'Høsten' kan uden problemer sparke med venstre også. Derfor skal de måske arbejde med, at Julie skifter imellem højre og venstre kant. De står nemlig overfor et stærkt forsvar igen i kvartfinalen, så det er meget vigtigt, at de forsøger at overraske modstanderen ved at prøve noget nyt.

Holdet har virkelig mange dygtige teknikere. Hvis de formår at skabe flere chancer i kvartfinalen end i kredsfinalen, så kan de være giftige for ethvert forsvar.  

Mr. Skolefodbold: De vinder mandag

Stjernevejskolens vej til kvartfinalen

9. september: Stjernevejskolen - Løsning Skole, 21-0

23. september: Østerhåbskolen - Stjernevejskolen, 1-4

10. oktober: Stjernevejskolen - Højvangskolen, 6-1

24. oktober: Ungdomsskolen Ry - Stjernevejskolen, 2-3

8. november: Hvinningdalskolen - Stjernevejskolen, 2-4

14. november: Stjernevejskolen - Skovvangskolen, 1-0

Holdets samlede målscore: 39-6

Se eventet for opgøret her.

Mr. Skolefodbold har givet sit bud på kampens udfald.

Sådan gik finalerne i Odense

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: