2-0 er den farligste føring

Fik udlignet: Udeholdet formåede dog alligevel at gå videre efter straffe

Lind Skole løb til slut med sejren. Foto: Per Hansen
Lind Skole løb til slut med sejren. Foto: Per Hansen

Det var til kamp på banerne ved Hestlund Efterskole, som tog imod gæsterne fra Lind skole. En kamp, der efter spillernes størrelse at dømme, måtte falde ud med en sejr til hjemmeholdet.

Se kampfakta her.

TV: Brasiliens strandbold i Esbjerg

Starter bedst
Det var en meget lige kamp. Lind Skole spillede det flotteste fodbold. Mange af spillerne kender hinanden fra klubben. De prøvede gang på gang at spille sig ud af situationerne.

Der gik ca. 16 minutter, så stod Viktor Irmand pludselig fri på kanten af feltet.

Som han sagde i pausen:

- Den skulle bare have en 'Faxe', og det fik den til 0-1.

Ca. seks minutter før pausen huserede Viktor igen på fløjen med sin fine boldbehandling og sin hurtighed. Han lavede en perfekt indlæg til Simon Brandt, som bragte Lind Skole på 0-2.

Farlig føring
Her var beviset, på at 0-2 er den farligste føring.

Lige inden pausen tog et eller andet ved hjemmeholdets venstre kant Kenneth Hoffmann. Han nåede nemlig at bringe balance i stillingen først til 1-2 på et fantastisk langskud oppe i det ene kryds og kort efter på en kontra efter en fin dribletur, så stillingen ved pausen er 2-2.

Efter pausen var der gode chancer til begge hold for at køre sejren hjem, som træner hos Lind Skole sagde i pausen:

- Jeg garanterer, at vi vinder, hvis de ikke får flere mål. 

Træneren må være synsk. Der blev nemlig ikke scoret mere, så der skulle straffe til at afgøre det. Her scorede Lind Skole på alle sine fem spark og deres keeper Simon Kristiansen snuppede en af skuddene fra Hestlund Efterskole således, at kampen endte 6-7 til Lind Skole.

De tre prisvindere. Foto: Per Hansen
De tre prisvindere. Foto: Per Hansen