Alle betingelser var til stede

Vejr til fodbold: Pigerne leverede en stærk præstation på banen

Der var hård kamp om hver en bold. Foto: Poul Horsbøl
Der var hård kamp om hver en bold. Foto: Poul Horsbøl

Der var med spænding set hen til opgøret mellem pigerne fra Bredsten-Gadbjerg Skole og Bredagerskolen fra Jelling.

Fantastisk sommervejr, fremragende bane, gode hold, medlevende tilskuere. Alle betingelser var tilstede for en god kamp, og ingen skuffede. Der var spænding fra første til sidste fløjt og lidt til.

Se kampfakta her.

TV: Vandt med lange bolde

Der var masser af tilskuere på plads. Foto: Poul Horsbøl
Der var masser af tilskuere på plads. Foto: Poul Horsbøl

Hurtigt mål
Minutviseren havde kun lige rundet den første omgang, før Katrine Bie bragte Jellingpigerne foran, men det ville banens bedste ikke finde sig i. Inden uret havde rundet fem minutter satte Bredsten-Gadbjergs Cecillie Christensen kursen mod Jelling målet.

Undervejs blev der begået et kæmpe frispark mod hende, men dommeren lod fordelen gælde. Og godt for det, for da Cecillie nåede inde i det kriminelle felt, blev benene hægtet på hende. Og straffesparket omsatte hun selv til scoring.

Kort efter var selvsamme Cecillie tæt på at bringe hjemmeholdet foran, men fra tæt hold sendte hun bolden på opstanderen. En chance hun burde have scoret på, men måske et par hårde dage sammen med u-landsholdskammeraterne til fællestræning havde tæret for meget på kræfterne.

Hele tiden to spillere om Cecilie Christensen
Hele tiden to spillere om Cecilie Christensen

TV: For stor en mundfuld
- Det vil jeg nu ikke give skylden for afbrænderen, lød det efterfølgende fra en ærlig Cecillie.

- Vi trænede godt nok en del og spillede to kampe, men jeg kan jo lide det, og så kan man holde til meget, lød det fra banens bedste.

Spillet bølgede frem og tilbage i første halvleg, men med et lille overtage til Jellingpigerne, og belønningen kom kort før pausen, da Sarah Hoffmann gjorde det til 1-2.

Koncentrede tilskuere. Foto: Poul Horsbøl
Koncentrede tilskuere. Foto: Poul Horsbøl

Spændende afslutning
- Det kan vi sagtens klare, lød det i pausen fra hjemmeholdets trænere Tine Stensdal og Daniel Sørensen.

- Vi er ikke helt i balance, men det retter vi op på, og så skal det nok lykkes for os, lød salutten inden starten på anden halvleg.

Det lykkedes også for hjemmeholdet at blive spilstyrende, men hele tiden med Bredagerskolen lurende på kontra. Netop som hovedparten af de mange tilskuere havde indstillet sig på en udesejr, dukkede Bredsten-Gadbjergs Julie op som trold af en æske og udlignede til slutresultatet 2-2.

Afgørelsen skulle nu findes på straffespark, og her havde Jellingpigerne støvler skruet bedst på og sikrede sig sejren og adgang til næste runde.

Men summa summarum, en rigtig dejlig eftermiddag på Bredsten Stadion.