Anfører: 'Den største kamp nogensinde'

Hellere lille og vågen: Marius Møller gik forrest mod kvartfinalen

Marius Møller (tv) i vild jubel over kredsfinalens afgørende scoring. Foto: Henrik Schou
Marius Møller (tv) i vild jubel over kredsfinalens afgørende scoring. Foto: Henrik Schou

BRANDE (Ekstra Bladet): For fjerde dag i træk fik vi en tæt og spændende kredsfinale i Ekstra Bladet Skolefodbold. Denne gang mellem Præstelundskolen og Tønder Overbygningsskole, som spillede en herrefight, de kan mærke i kroppen et par dage.

Forlænget spilletid og et par hundrede tacklinger i gennemsnit gjorde de gæve knægte trætte. Desværre foregik det på kunstgræs, så glidende tacklinger var et særsyn, men dommeren gav begge hold lov at bruge kroppen frem for at fløjte hele tiden.

En plads i kvartfinalerne i verdens største skoleturnering til foråret var på spil, så alle gav sig fuldt ud. En stor fornøjelse at være vidne til for de medlevende tilskuere.

Se også: Galleri: Præstelundskolen - Tønder Overbygningsskole

50 kilos skulderskub
- Det var en meget fysisk kamp, hvor vi fik lov at bruge kroppen. Sådan skal det være, lyder det efter kampen fra gæsternes anfører Marius Møller.

- At spille sådan en kamp, der er så vigtig, det er en fantastisk følelse. Det er helt sikkert min største kamp nogensinde.

Store ord fra den lille midtbaneslider på 165 centimeter. Han gik selv forrest i de utallige dueller i cirklen, når han smed sine blot 50 kilo ind i duellerne.

Dem var der mange af i det tætte opgør, som Tønder Overbygningsskole endte med at trække sig sejrrigt ud af få minutter før, det hele skulle være afgjort fra den mest nervepirrende plet af alle.

- De sidder på os i hele første halvleg, hvor de nok både kunne og burde have lukket kampen med mere end de 1-0, fortæller Marius og fortsætter:

- Vi kom først rigtig med efter pausen. Her fik vi talt lidt om den alt for store afstand mellem kæderne og lige set hinanden i øjnene.

Alle drenge spiller sammen til hverdag i Tønder SF, så de indbyrdes relationer er på plads. Dog manglede der kommunikation især i forsvaret, hvor fire mand næsten konstant hang for langt tilbage og dækkede hinanden op. Helt uden mening.

Kenan Vatric viser to fingre efter sin anden scoring. Foto: Henrik Schou
Kenan Vatric viser to fingre efter sin anden scoring. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Midtbaneslider og matchvinder

Bedste venner
Efter sideskiftet kom der andre boller på suppen.

- Pludselig kom vi længere frem og gav dem mindre plads på bolden, og langsomt overtog vi mere og mere.

Marius gik selv forrest og viste fornemme takter trods sin ringe størrelse.

- Da vi kom på 1-1, tænkte jeg bare, at nu var den der. Så kom der ild i vores øjne.

Gæsterne kom til kredsfinalen med en målscore på 31-5. Der er scoret mod dem nu i alle seks kampe før kvartfinalerne, det er utraditionelt og bør give lidt at tale om vinteren over. For det tal kunne sagtens have været højere, hvis ikke Præstelundskolen havde været så uskarpe og kun spillet med en mand på toppen.

- Det er som om, vi ikke er klar, vi hænger for meget, og så scorer de jo på os. Den går ikke næste gang, i kvartfinalen er de måske end bedre end dem her, siger Marius.

- Nu fik vi hentet 0-1, men flere mål havde været svært. Og dem kunne de jo sagtens have lavet i første halvleg.

I de døende minutter af anden halvleg af den forlængede spilletid steg Kenan Vatric til vejrs og scorede for anden gang med hovedet til resultatet 2-1 til Tønder Overbygningsskole, som til marts spiller kvartfinale mod en af de andre kredsvindere vest for Storebælt.

Få minutter før tid jubles der over målet til 2-1. Foto: Henrik Schou
Få minutter før tid jubles der over målet til 2-1. Foto: Henrik Schou

(SE DE 41 FEDE FOTOS FRA KREDSFINALEN HER)

Se også: Tønder Overbygningsskole er i kvartfinalen

Ingen skrigeballon
- Det er ekstra fedt, at det er to af mine bedste venner, som er så afgørende i dag. Vores målmand har flere kanon redninger, der holder os inde i kampen, og så Kenan med to kasser.

- Kenan plejer ellers ikke at score, men i dag blev han den store helt, lyder det med et stort smil fra den 15-årige kaptajn.

I Ekstra Bladet Skolefodbold er anføreren ofte den store og frembrusende fyr, som højlydt dirigerer tropperne som en anden skrigeballon. Men ikke Marius Møller fra Tønder helt nede ved den dansk-tyske grænse. Han opererer mere i det skjulte.

- Der er ikke brug for at råbe, for alle kender deres plads fra klubholdet. Så alle ved, hvad de skal, og hvad der forventes af dem, forklarer han og fortsætter:

- Jeg er anfører, fordi jeg kan godt med alle. Det er jeg også i klubben.

Hæs blev han med sikkerhed ikke under de i alt fire halvlege. Marius burde nok overveje lige at hæve stemmen bare en smule, der var i store perioder under kredsfinalen alvorlig brug for en, der tog ansvar og fik rettet især det hængende forsvar, som er en gave for et mere angrebsivrigt hold.

Frygtløst kaster Emil Schmidt sig ned i støvlerne på angriberen. Foto: Henrik Schou
Frygtløst kaster Emil Schmidt sig ned i støvlerne på angriberen. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Tog guldet til sidst

Ny i trafikken
Det var absolut ikke til at se det, men Marius er faktisk helt ny på pladsen.

- Normalt har jeg spillet i forsvaret, det her var kun min femte kamp på midtbanen.

- Min klubtræner sagde, at han havde set, jeg var ret god på bolden, så han rykkede mig længere frem.

Her trives den lille fyr som en fisk i vandet og får hele tiden placeret sig i orkanens øje.

- Jeg forudser spillet rigtig godt. Det er som om, jeg lige er et sekund foran, inden det sker, forklarer han og uddyber:

- Jeg er også god til at finde de andre, så de kan få bolden i løb på lige det rigtige tidspunkt.

Det nyder holdet godt af, når kaptajnens lave tyngdepunkt udnyttes fuldt ud, så de hurtige vendinger resulterer i fornemme pasninger. At han er så meget mindre end de andre midtbanespillere, betyder ikke så meget.

- Så gælder det jo bare om at være hurtigere, slutter han og stråler om kap med sin flotte guldmedalje om halsen som bevis på sejren i kredsfinalen for Jylland Syd.

Sådan siger Marius om at nå kvartfinalerne:

Se også: Få styr på kredsfinaler og foråret

Her er jeg! Sådan ser en matchvinder ud efter sidste fløjt. Foto: Henrik Schou
Her er jeg! Sådan ser en matchvinder ud efter sidste fløjt. Foto: Henrik Schou

1 af 4 Krammere til alle. Foto: Henrik Schou
2 af 4 En af de få skovture fra den eller dygtige keeper. Foto: Henrik Schou
3 af 4 Drengene fik lov at bruge kroppen og skuldrene. Foto: Henrik Schou
4 af 4 Marius Møller (tv) i vild jubel over kredsfinalens afgørende scoring. Foto: Henrik Schou
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen