Saras sidste krampetrækninger

Forsvarskæmpen Sara gav alt for at få en sejr, desværre var det ikke nok

Sara Kececi fra Hørup Centralskole redder i straffesparkskonkurrencen mod Kroggårdsskolen i kvartfinalen af Ekstra Bladet Skolefodbold. (Foto: Anders Brohus)
Sara Kececi fra Hørup Centralskole redder i straffesparkskonkurrencen mod Kroggårdsskolen i kvartfinalen af Ekstra Bladet Skolefodbold. (Foto: Anders Brohus)

Hørup Centralskoles sikre forsvarsspiller Sara Kececi stillede op til kvartfinalen mod Kroggårdsskolen fra Fyn med forbinding om sin forstuvede hånd. Undervejs er det blevet til i alt ni mål, så en lille skade skulle da ikke stoppe den 15-årige pige. Meget få bolde kom forbi hende, men alligevel lykkedes det udeholdet at score to mål.

Ved stillingen 1-2 fik Hørup et frispark godt 30 meter ude, den slags tager Sara sig af. Med et kanonhug helt oppe i målet var udligningen sikret. Holdene skulle skyde til måls fra den berømte plet.

–Den skulle bare ind, vi var jo bagud, sagde hun efter kampen, der fik en dramatisk afslutning.

Sara valgte før afgørelsen på straffe at smide forbindingen og trække i målmandstrøjen. Ved første spark reddede hun, men kastede sig omgående ned med krampe i venstre ben. Hun kom op på benene, men på næste spark gik bolden ind, og hun røg igen ned med smerte i det andet ben.

–Det gjorde bare så pisseondt, så jeg kunne ikke fortsætte, sagde en skuffet Sara, mens hun efter nederlaget fik strukket de ømme ben ud. Eventyret sluttede for Hørup skole i kvartfinalen, men der er masser af talent i holdet, der nok skal komme igen næste år, når de er blevet lidt større.

1 af 2 Av,av,av. Farmand måtte træde til for at lindre smerten. Foto: Anders Brohus)
2 af 2 Sara Kececi fra Hørup Centralskole redder i straffesparkskonkurrencen mod Kroggårdsskolen i kvartfinalen af Ekstra Bladet Skolefodbold. (Foto: Anders Brohus)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen