Fra sygehus til sejr

KJÆRlig hilsen: Grønvangskolens store profil kom direkte fra lægen med gode nyheder til kvartfinalen

Andreas Kjær til 2-0. (Foto: Henrik Schou)
Andreas Kjær til 2-0. (Foto: Henrik Schou)

Overlund (Ekstra Bladet): Han kan ikke rigtig finde ud af, om han skal satse på håndbold eller fodbold. Om bolden skal kastes eller trilles. Andreas Kjær er nemlig god til begge dele. Rigtig god. Men dobbeltsatsningen var lige ved at koste dyrt. Påsken skulle nemlig bruges til et stort stævne i Tyskland med håndbold-holdet, det endte dog hurtigt med smerter i stedet.

- 10 minutter inde i første kamp blev jeg skadet, det gjorde sindssygt ondt i venstre lilletå. Så hele resten af påsken sad jeg bare og så på de andre spille, fortæller den 15 årige profil fra Grønvangskolens fodboldhold.

- Faktisk kommer jeg lige fra en scanning på hospitalet, der heldigvis viste, at tåen ikke var brækket. Så jeg måtte gerne spille, det var gode nyheder at tage med i bussen herop, storsmiler måltyven, der igen i år er topscorer på holdet. I kvartfinalen mod Overlund nettede til 2-0 - den 12 scoring i år.

- Vi har aldrig været foran og tabt, så jeg vidste bare, den var hjemme ved min kasse, siger Andreas om den flotte scoring, han satte ind med et tørt højrehug.

Senere fik Overlund reduceret til slutresultatet 1-2.

I år skal det være

Grønvangskolen er dermed i semifinalen for andet år i træk. Sidste år røg de ud til Hjørring Private Realskole i et sandt drama på hjemmebane i Vejen, hvor stiv kuling satte en stopper for det ellers meget polerede spil langs jorden, som er kendetegnet hos Grønvangskolen.

- I år håber vi så, at det ikke blæser så meget. Og nu skal den være der, vi skal tage det sidste skridt mod Parken. Vi er otte med på holdet fra sidste år, så vi ved, hvad der kræves af os, slutter målræven, der spillede med store smerter i sin lilletå. Men score kan han altid.

1 af 3 Den skadede tå så man ikke ude fra sidelinjen. (Foto: Henrik Schou)
2 af 3 Score kan han også uden for banen.... (Foto: Henrik Schou)
3 af 3 Andreas Kjær til 2-0. (Foto: Henrik Schou)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere