Håret på plads Bendtner-style

Styr på frisuren: Sct. Jacobis keeper fik kam til sit hår

Mads efter kampen. Med guldet om halsen. (Foto: Henrik Schou)
Mads efter kampen. Med guldet om halsen. (Foto: Henrik Schou)

Til kredsfinalen mellem Sct. Jacobi Skole og Dybbøl-Skolen var Jacobis målvogter Mads Jeppesen let genkendelig med en lille hanekam på toppen.

Se også: TV: Kandidat til årets mål

Sat håret til lejligheden
- Jeg spiller normalt ikke med håret sat op, men i dag var det nødvendigt. Med alt den regn, var jeg bange for at få pandehåret ned i øjnene, startede Mads.

- Jeg skulle jo nødig droppe et mål, når det hidtil er gået så godt i turneringen, lød det fra Mads efter kampen.

Mads var indtil dagens kamp blevet passeret syv gange, og selvom dagens modstandere scorede to gange, viste den fysisk stærke målvogter flere gange sin styrke mellem stængerne.

Se også: TV: Fortjente alt andet end Riis

- Da vi kom foran med 3-1, var der lige ved at gå lidt gummiarm i den, men da vi kort efter gjorde det til 4-1, vidste jeg, at den var hjemme, lød det fra Mads.

- Så gjorde det ikke så meget, at de reducerede kort før tid på et selvmål

Drømmen lever
- Jeg drømmer selvfølgelig om at komme i finalen. Hvem gør ikke det? Og med vores styrke på midtbanen og i det offensive sammen med vores hovedspil har vi da lov til at håbe. Jeg skal gøre mit til det, slog den den store målvogter fast.

SE KÆMPE GALLERI MED 70 FOTOS FRA KAMPEN:

Se også: Galleri: Sct. Jacobi Skole - Dybbøl-Skolen

De fleste spillere har et idol i fodboldens verden, og det gælder også for Mads.

- Det er Anders Lindegård. Selvom han ikke er fast mand på sit klubhold, er han nu mit idol. Han spiller for min yndlingsklub, Manchester United - og så er han dansker, så valget af idol er ikke så svært.

Se også: TV: Dybbøl sendt i dybet

Og lige for at vende tilbage til det med hanekammen, slår Mads fast:

- Det er ikke for pigernes skyld. Det er udelukkende for ikke at få hår i øjnene - så må vi gemme pigerne, til skolefodbolden er slut, sluttede Mads med et stort smil

Se også: Sådan gik finalerne i 2014

1 af 7 Mange elever havde trodset regnen og så den spændende kamp. (Foto: Henrik Schou)
2 af 7 Koncentration ved et udspark. (Foto: Henrik Schou)
3 af 7 Der blev virkelig kæmpet om pladsen i slutspil. Her er Jesper Riis og Malaya i duel med Enock Kalala, mens Thomas Jørgensen holder øje fra afstand. (Foto: Henrik Schou)
4 af 7 Mads i flyvende stil - som en anden Anders Lindegård. (Foto: Henrik Schou)
5 af 7 Nixen, Malaya - bolden er Mads sikker på. (Foto: Henrik Schou)
6 af 7 Av! Mads i kamp om bolden med blandt andre Christoffer Plem fra Dybbøl. (Foto: Henrik Schou)
7 af 7 Mads efter kampen. Med guldet om halsen. (Foto: Henrik Schou)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere