ZOOM: Sct. Jacobi Skole - Dybbøl-Skolen

Drenge: Hjemmeholdet tager imod skole, der bare har vundet og vundet i efteråret

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Det er noget af en opgave, der venter de to drengehold. Begge har haft problemer med at holde buret rent og har tilsammen lukket 12 mål ind. Det er i den store ende for kredsfinalister.

Se her info om kredsfinalen på kortet:

Se de to hold

Vejret for kampen

Derfor bliver det nok en kamp for angriberne. Om at komme til fadet og hakke flest i buret. Eller hvad? Vi har set nærmere på de to mandskaber her. Hjemmeholdet først.

Sct. Jacobi Skole: Blåt blink fremad
De har haft problemer med at holde modstanderne fra scoringer. Eller rettere: Enten får de et clean sheet eller lukker mange mål ind. Det bliver afgørende i kredsfinalen, om det bliver det ene eller andet.

Også om de får gule kort - det har de haft problemer med i efteråret.

Se også: Kortkabale: Fem gule og ét rødt

Sct. Jacobi har stort set alle med fra sidste år, så de er godt sammenspillede.

- Det må være en fordel, mener holdets træner.

Det ser man tydeligt i deres spil.

Sidste år fik vi to kampe i turneringen, men i år forventer jeg lidt mere

Træneren om forventningerne

Det må man sige, at de har indfriet indtil videre. Kun én kamp fra slutspillet.

Se også: Sct. Jacobi knuste hjerter

Holdet har ikke problemer med selv at lave i mål. I løbet af efteråret har de ikke prøvet at lave færre end tre i en kamp. Meget godt klaret.

Det skyldes først og fremmest måltyvene Mikkel Blåholm og Jesper Pedersen længere fremme. De har puttet henholdsvis otte og ni mål ind. Altså langt over halvdelen af holdets 25 mål. Deres farlighed er uhyre vigtig for dem. Kan de finde vejen til mål i kredsfinalen, er holdet kommet langt.

 

En anden profil er keeper Mads Jeppesen. Holdet har til tider haft lidt problemer med at komme ordentligt og sikkert fra start, så de har givet en del chancer væk. Der har keeperen været en forrygende sidste skanse. Han har holdt dem inde i kampen, mens den stadig stod 0-0 af flere omgange. Mads' reflektioner er af høj klasse, og så er han god til at dirigere forsvaret.

Se også: Lunkent øl



Se også: Præstene sendt til himmels

De har prøvet at være i modgang i et par kampe mod rigtig stærke modstandere. For eksempel mod Ølgod Skole i tredje runde og Præstelund sidste gang. Mod Ølgod kom de bagud, men fik vendt det. Moralen på holdet er forrygende. De ved, hvad de kan - de skal bare lige kickstartes engang imellem. De kæmper og tygger sig bid for bid tilbage i kampen.

Træner Torben Thomsen tror også på drengene:

- Kør bare videre, drenge. Jeg tror, vi har dem, lød det under en af holdets kampe.

Han er og god at have på sidelinjen.

Holdet skal sørge for at komme ordentligt i gang og være klar fra start. Men ellers har de troen på det stadig - og keeperen til at komme tlbage ikke mindst.

Se en masse fotos af de to hold her:

Related content

Dybbøl-Skolen: Malayas magi
Det bliver en af de fornemmeste opgaver at klare for de kommende modstandere fra Dybbøl-Skolen. De har nu ellers ikke haft svært ved at lave kasser her i efteråret. Hele 30 gange er det sket i deres seks kampe. Et meget fint snit på fem per kamp.

Se også: TV: Masser af kasser

En af dem, der har været mest effektiv foran kassen, er holdets anfører Jesper Riis, der holder til fremme på banen.

Vi skal gå ud og spille som sidst og lade være med at brokke os

Sådan lød det fra i ham til kampen mod Lyreskov

Se også: Ros til Riis efter tre kasser

Holdet kæmper virkelig og skal sørge for at holde niveau, hvis de vil videre. Udover at score mål arbejder Jesper Riis og sten hårdt. Hele tiden. Lidt atypisk en offensiv-spiller.

Den helt store profil er Malaya - en rigtig 10'er. Hold nu op, hvor kan han trylle med bolden. Han kan både drible, lave assists og selv sætte den det sidste stykke over stregen. Han er holdets topscorer med 11 fuldtræffere.

 

- Jeg kom til Danmark for fem år siden fra Congo, sagde Malaya efter sidste kamp.

Hans teknik er i særklasse. Han virker umulig at pille bolden fra. Og som man også kan se ovenfor - han kan finde ud af at juble. Sådan!

Det er ikke til at sige, hvordan Sct. Jacobi skal stoppe ham. Indtil videre har det set særdeles svært ud.

Se også: Fremragende vandpolo-kamp

Modstanderne har under kampene mod Dybbøl sandet netop, hvor gode Riis og Malaya er:

- Sæt deres anfører Jesper Riis ud af spillet og gør det samme mod den lille Malaya, lød det i Vestervang-lejren under deres kamp.

Den opgave klarede de ikke. På den centrale midtbane kan holdet også. Der er kvalitet med blandt andre Rasmus Andersen. De er rigtig gode til at sende bolden ud til driblekongen og måltyven. Sker det først, er modstanderne på den.

På trænersiden har de også noget at komme med i Martin Stüssman.

- Vi har alle tiders coach, har Oliver Andersen og Mads Vind-Hansen sagt.

Både han og spillerne gør skolen stolt.

Se også: Enige drenge: - Vi må godt bande lidt

Som de selv siger, drengene:

- Vi kæmper for at vinde, ligesom når vi spiller i klubben. Når vi spiller skolefodbold, er vi ikke i skole - altså vi må godt bande lidt og så videre, så vi har fået lidt mere lyd på.

- Vi har et godt kammeratskab, og så vil vi gerne gøre reklame for vores skole.

Det skal de igen i kredsfinalen mod Sct. Jacobi. Det skal nok blive tæt.

Derfor skal du sætte dine penge på Sct. Jacobi:

1. En glimrende keeper

Mads Jeppesen er navnet. En af de mest afgørende målmænd her i efteråret. Han har reddet sit hold gang på gang. Han bliver svær at passere i kredsfinalen også.

2. Mange gengangere

Sidste år kom holdet kun et par runder hen, men i år er revanche-lysten og evnerne store. Der er erfaring på holdet, og det har også noget at skulle have sagt. Især i en kredsfinale, selvom drengene ikke har prøvet sådan en kamp før.

3. Deres moral

Mange hold går lidt ned med humøret, når de kommer bagud. Hos Sct. Jacobi fighter de bare videre. De ved, de kan komme tilbage.

Derfor skal du sætte dine penge på Dybbøl-Skolen:

1. Troldmanden

Malaya viser nærmest magi, når han har bolden. Han kan det meste som tidligere nævnt. Held og lykke med at få styr på ham, Sct. Jacobi.

2. Ingen grund til Riis

Jesper i front er altid god for et mål, men de kommer nu mest i stimer. Får han hul på målsækken, bliver det afgørende.

3. Kammeratskabet og indstillingen

Mange kender hinanden fra klubben, og holdet er opsatte på at vise resten af skolen, hvad de kan. Et rigtig godt udgangspunkt.

Læs alt om kampen senere i dag.

Se også: Sådan gik finalerne i 2014

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere