Flot debut - men ikke helt nok

God kamp: Selvom de gjorde det godt, gik de desværre ikke videre

Alle siddepladser var solgt, der gik rygter om sortbørshandel forud for kampen. (Foto: Bjarne Østergaard)
Alle siddepladser var solgt, der gik rygter om sortbørshandel forud for kampen. (Foto: Bjarne Østergaard)

Det var en tydelig meget stolt træner for Ulkebøl skolen, Henrik Nielsen,  der inden kampen kunne berette om et lille stykke historie:

- Det er første gang nogensinde at Ulkebøl har et pigehold med i Ekstra Bladets fodboldskoleturneing.

Se kampfakta

Men første gang de spillede fodbold var det i hvert fald ikke, de gjorde det rigtig godt og formåede at byde Nydamskolens piger op til dans.

- En del af dem spiller fodbold til dagligt, nogen har spillet tidligere, og så har vi også et par med som spiller håndbold og på den måde jo er i god form, konstaterer holdlederen Bianca Jefsen.

Se også: Rigtigt godt, Real

Lige start:
Kampen var utrolig jævnbyrdig i starten, begge holds piger sled og slæbte dog uden at nogen af dem kom frem til de helt store chancer, men kæmpede, det gjorde de, næsten som var det  finalen.

Opmuntrende tilråb fra bænken. På udskiftningsbænken forsøger Anna Nielsen at heppe hendes holdkammerater til sejr:

- Ja, det er lidt hårdt at sidde herude på sidelinjen uden at kunne gøre noget på banen, og jeg kan slet ikke lade være med at råbe

Hun fik dog lov til at komme ind på grønsværen, og modtog efter kampen Fair Play håndklædet.

Se også: TV: Bjert bare bedre

Mål åbnede festen
Efter 19 minutter skete så det der så tit åbner fodboldkampe, nemlig en scoring. Og den stod Ulkebøl skolens Theresa Staal for, et flot angreb blev afsluttet med en ligeså flot afslutning.

Men spørgsmålet er faktisk om det var en god idé, i hvert fald vækkede det Nydamskolen som resten af kampen sad tungt på spil og chancer, og allerede inden pausen sørgede Mathilda Elbæk for udligningen.

Se også: Nabostrid

Satte tingene på plads
Efter pausen var det igen Nydamskolen som satte dagsordenen, og med 2 scoringer af Julie Røjgaard og 1 af Mathilda Elbæk hev de en 4-1 sejr hjem mod et bravt kæmpende udehold. En lidt for stor sejr måske, men trods alt helt fortjent.

Efter en meget flot kamp modtog Mathilda Elbæk og Emilie Reinecker de 2 fidus bamser.

1 af 4 flot pigekamp med højt tempo og mange fine detaljer. (Foto: Bjarne Østergaard)
2 af 4 Nielsen startede på bænken, men kom ind og gav den maks. (Foto: Bjarne Østergaard)
3 af 4 Nydamskolens Tia Kyndesen har erobret bolden og stormer mod målet. (Foto: Bjarne Østergaard)
4 af 4 Alle siddepladser var solgt, der gik rygter om sortbørshandel forud for kampen. (Foto: Bjarne Østergaard)