Drønstærke Ditte

Enmandshær: Én spiller blev kampafgørende

Trafik foran udeholdets mål. Foto: Kurt Nedergaard
Trafik foran udeholdets mål. Foto: Kurt Nedergaard

På Aulums dejlige idrætsanlægs kunststofbane fik de mange fremmødte tilskuere set Dittes Østergaards flotte målshow med hele ni mål, hvor det ene var flottere end det andet. Det var rigtig fodboldkunst, Ditte viste. Hun nøjedes nemlig ikke med at banke kasser ind. Hun servicerede også sine medspillere i flere omgange og udviste dermed stor coolness og overblik. Se kampfakta her.

Buldrede derudaf
Efter ti minutter fik Ditte en stikning fra Ida Klaris og bragte Aulum foran 1-0. Aulum havde også andre dygtige angriber. Blandt andet Line Østergaard, der scorede med et fladt skud til 2-0. Så var det Ida Klaris, der med to langskud udviste en fornem sparketeknik. Det første sparkede hun i nettet, mens det andet blev hamret i kassen til 4-0. Inden pausen var det igen Ditte Østergård, der sendte bolden over stregen.

Ditte til venstre er opmærksom på, om chancen byder sig. Foto: Kurt Nedergaard
Ditte til venstre er opmærksom på, om chancen byder sig. Foto: Kurt Nedergaard

Se også: Fik røvfuld

Lukkede og slukkede
I anden halvleg øgede Ditte føringen med et ægte hattrick. Nu stod den 7-0, og Ditte ville da også lige vise sine kompentencer i hovedspillet, for 8-0-scoringen blev sat ind på hovedet.

Efterfølgende øgede Line Østergaard til 9-0, og for, at det ikke skal være løgn, scorede Ditte også til 10-0, 11-0, 14-0, 15-0 og 17-0. Dermed nettede hun hele ni scoringer, hvilket sender hende til tops på topscorerlisten i Ekstra Bladet Skolefodbold. Kampen endte 17-0 til værterne fra Aulum Byskole, der er sikkert videre til anden runde.

Sejrsherrene efter kampen. Foto: Kurt Nedergaard
Sejrsherrene efter kampen. Foto: Kurt Nedergaard

Ida Klaris efter kampen:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen