Intens affære

Tæt: Kampen så længe ud til at skulle blive afgjort i straffe

Sebastian Sig forsøger sig med et skud på mål. Foto: Kurt Nedergaard
Sebastian Sig forsøger sig med et skud på mål. Foto: Kurt Nedergaard

Fredag tog Aulum Byskole imod Engesvang Skole i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se kampfakta her.

Se også: Drønstærke Ditte

Mål dømt offside
Gæsterne startede med medvind i ryggen, men det var hjemmeholdet, der kom bedst fra start.

De havde bolden i nettet efter tre minutters spil, men der blev korrekt dømt offside. Værternes Kasper Hornshøj havde efter et løb frem ad banen muligheden for at bringe sit hold foran.

Engesvang Skole havde også en fin chance, da Kasper Birk på frispark fandt Emil Nielsen, der dog sparkede forbi mål.

Spillet vekslede, og der var flere indlæg fra begge hold ind foran mål, uden at det dog blev til de helt store chancer.

Aulum Byskole pressede gæsterne. Foto: Kurt Nedergaard
Aulum Byskole pressede gæsterne. Foto: Kurt Nedergaard

Se også: En sand herrefight

Mystisk mål
Men så skete der noget, som ingen af de mange tilskuere havde set før. Værternes målmand Vladyslav Sokolovskyy ville sparke en bold i knæhøjde væk. Han sparkede bolden frem og cirka seks meter op i luften, men den kom tilbage på grund af vinden. Han sparkede endnu en gang bolden frem og fem meter op i luften, men bolden kom igen tilbage, og ramte ham så uheldigt, at den gik i mål.

Gæsterne kunne derfor lidt heldigt gå til pause foran 1-0.

Aulum Byskole fik efter pausen tilkæmpet sig et lille overtag, men modstandernes forsvar stod godt. Kasper Birk, Lasse Nielsen og Mark Jensen var medvirkende til, at hjemmeholdet ikke kom til de helt store målchancer.

Længere fremme på banen arbejde anfører Emil Nielsen godt og lurede på chancen.

Midt i anden halvleg kom der mere gang i værterne, og Mikkel Nielsen havde et godt hovedstødforsøg, som havde fortjent en bedre skæbne.

Mikkel Nielsen fik krampe under den hårde kamp. Foto: Kurt Nedergaard
Mikkel Nielsen fik krampe under den hårde kamp. Foto: Kurt Nedergaard

Se også: TV: Buldrede derudaf

Sejlede ind
Efter 20 minutters spil tog hjemmeholdets Viktor Klaris chancen langt udefra med et langskud, der sejlede ind under overliggeren til 1-1.

Aulum Byskoles Lukas Markowski ville ikke lade kampen gå i straffe, så med et hug sparkede han bolden under overliggeren i målet til 2-1. 

Og kort efter fløjtede dommeren kampen af, og værterne kunne sammen med deres fans juble over den smalle sejr.

Efter kampen sagde en ærgerlig Kasper Birk fra Engesvang Skole:

- Det var ærgerligt, når vi var så tæt på straffe, men vi havde nærmest ikke bolden i anden halvleg. Vi skulle havde troet på det og have beholdt bolden i egne rækker frem for at losse den frem.

Hos værterne mente 13-årige Filip Dalsgaard, at sejren var fortjent:

- Vi havde flere chancer end dem, og alle tre mål i kampen var heldige. Vi styrede vores forsvar fint og fik god hjælp fra midtbanen.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen