Auf 'Vitten' sehen

Ud på straffe: Vittenskolen trak det korteste strå

Selvom Vitternberg-pigerne scorede et par kasser, var det ikke nok til sejr efter straffe. (Foto: John Jacobsen)
Selvom Vitternberg-pigerne scorede et par kasser, var det ikke nok til sejr efter straffe. (Foto: John Jacobsen)

Hjemmeholdet fra Vittenskolen startede i dagens kamp med lyn og torden og allerede efter blot to minutters spil, måtte gæsternes målvogter pille bolden ud af netmaskerne.

Se kampfakta her

Gæsterne fra Fortunaskolen havde haft svært ved at komme frem til tiden, da der havde været problemer med togene, hvorfor nogle forældre måtte køre spillerne til kamp. Det ødelagde måske lidt af opladningen, så spillerne var ikke helt klar fra første fløjt.

Selvom der ikke er mange kilometer mellem Gørding og Ribe, så tager det alligevel 1,5 time med offentlige transportmidler, sagde gæsternes træner.

— Vi har dog slappet godt af op til dagens kamp og hygget os på vejen.

Der var mange flotte detaljer i opgøret. (Foto: John Jacobsen)
Der var mange flotte detaljer i opgøret. (Foto: John Jacobsen)
 

Se også: Hærvejen vandt slaget

Banen under vand
— For helvede mand, hvor er det øv.

Sådan faldt ordene fra gæsternes målvogter, Celina Kristensen.

— Hvorfor dækker de ikke op – og jeg har jo ingen chance i så stort et mål. Det er bare så helvedes ærgerligt, at vi så hurtigt skal komme bagud.

Vittenbergskolen skulle oprindeligt have spillet på Ribe Boldklubs opvisningsbane, men grundet de store mængder nedbør, stod banen simpelthen under vand. Derfor var holdene henvist til nogle af de tilstødende baner, som var langt bedre.

Se også: Holdt hårdt

Men ikke lige den bedste bane for gæsternes Emma Regel.

— Vi er forvirrede over at spille på denne græsmark. Det er bedre når vi spiller hjemme og der kun er en bane, frem for her hvor der er to baner lige op ad hinanden.

— Og stregerne mellem de to baner er meget tæt på hinanden og ikke særlig tydelige. Men jeg håber stadig vi vinder. Jeg bor i Vejrup, som er en god by – og vi har lige samlet en masse penge ind så vi kan bevare vores Brugs i byen.

Kort og Barcelona-tur
Tre minutter før pausen blev det svært for gæsterne, da Rebecca Gjogvara gik ind i en for hård tackling.

— Jamen, jeg tacklede jo kun bolden og alligevel giver dommeren mig gult kort. Ikke retfærdigt, sagde Rebecca.

Udvisningen gik dog ikke Emma Lauridsen helt så meget på – idet hun i samme øjeblik fik en SMS fra sin mor.

— Yes yes min mor har lige skaffet 5.000 kroner til vores tur til Barcelona. Hvor er det fedt. Vi er 12 piger, som skal til Barcelona og spille fodbold i efterårsferien. Og nu har vi godt kr. 40.000 til turen – så der er lige nu bare så dejligt, selvom vi skal køre 28 timer i bus.

— Vi skal ned og repræsentere Gørding Lourups otte-mands-hold.

Se også: Kørte på trods udvisning

Synsk træner
Gørdings træner var rimelig rolig i pausen.

— Vi er i undertal og vi skal passe på de andre ikke løber fra os. Stå kompakt i forsvaret. Prøv med et par lange afleveringer til Simone, som måske kan løbe dem op, så vi kan få udlignet.

— Vi er kun bagud 1-0, men vi vil vinde. Vi spiller godt fodbold og går godt til dem – lige til stregen og lidt til. Vi satser på uafgjort, hvorefter vi napper dem i straffesparkkonkurrencen.

Med disse ord blv spillerne sendt på banen.

Se også: TV: Fart i støvlerne

Rebecca Gjogvara måtte blive ude i starten af anden halvleg grundet det gule kort. Hun spurgte derfor træneren om ikke holdet kunne spille tirsdag næste gang, da også hun var sikker på  sejr.

— Er dommerens ur gået i stå? Jeg synes jeg har været ude i lang tid – og jeg var jo også ude i pausen, det må jo også tælle med.

Efter 32 minutters spil kom Fortunaskolen i en hurtig kontra og pludselig kunne Signe Jeppesen udligne til 1-1 til stor jubel.

Men så blev en Fortuna-spiller klemt som en bøf i en burgerbolle og fik frispark lige udenfor gæsternes straffesparksfelt. Sofie Beck, som var ude for at få lidt astma-medicin, blev sendt ind for at sparke frisparket. Bolden susede lige over målmanden til 2-1.

Fire minutter før tid blev det 2-2, da Simone Iversen hamrede bolden i mål – igennem netmaskerne. Ingen på sidelinjen opdagede, at der var scoret – ej heller Simone. Der blev råbt:

— Øv, kom nu igen, super ærgeligt, inden spillerne forstod, at målet var godkendt.

Se også: Lige løjer

Straffet på straffe
Kampen skulle hermed afgøres på straffe. De første fem spark blev brændt, inden Caroline Thomsen gjorde det til 3-2.

Igen to brændte spark og udligning ved Mathilde, inden kampen blev afgjort til 4-3 til Fortunaskolen.

Pigerne fra Gørding kunne juble til sidst. (Foto: John Jacobsen)
Pigerne fra Gørding kunne juble til sidst. (Foto: John Jacobsen)