Bach hakkede til

Overlegent: Kristian Bach scorede på hjørnespark

Christiansfeld Skole leverede varen, da de tørnede sammen med Brørupskolen. Foto: Poul Horsbøl
Christiansfeld Skole leverede varen, da de tørnede sammen med Brørupskolen. Foto: Poul Horsbøl

Forudsætningerne for en velspillet fodboldkamp var absolut tilstede, da Brørupskolen og Christiansfeld Skole krydsede klinger i torsdagens opgør i Ekstra Bladet Skolefodbold. Banen var i fin stand – efterårsvejret viste sig fra sin smukkeste side, og der var massere af tilskuere på lægterne. Dermed var kulissen på plads.

Se kampfakta her.

Og drengene fra de to skoler levede i den grad op til forventningerne.

De 12 udvalgte
- Vi har kun 12 spillere med til kampen. Vi havde ikke plads til flere i bussen, så vi håber, at passagerne i bussen lever op til forventningerne, lød det fra Christiansfelds træner, Thomas Clausen.

Og det gjorde de – gæsterne trak sig tilbage med en fuld fortjent sejr på 3-1.

Se også: Afgjort på marginaler

Som lyn og torden
Kampen startede ellers som lyn og torden – allerede efter få minutter havde gæsternes Frederik Jensen et forsøg, som prellede af på overliggeren, men kampens første mål kom først i halvlegens døende sekunder. Gæsternes Mathias Elmholt opsnappede en tilfældig bold, og værterne kunne ikke stoppe sønderjyden.

- Vi skal længere frem på banen og turde spille spillet, lød det fra Brørupskolen lejr i pausen.

Brørupskolen-profilen Rasmus Sandager runder keeperen. Foto: Poul Horsbøl
Brørupskolen-profilen Rasmus Sandager runder keeperen. Foto: Poul Horsbøl

Se også: Taberne: God tur hjem

Comeback-drømme blev slukket
Og det var den helt rigtige taktik, som faktisk også gav bonus, da Rasmus Sandager fik udlignet. Men Brørupskolen havde knap nok fået armene ned, før Kristian Bach skød sønderjyderne på fornyet sejrskurs. Han scorede direkte på hjørnespark, og selvsamme spiller afgjorde kampen definitivt ved at score til 3-1.

- Der var god stemning i bussen blandt vores spillere, lød det fra buschaufføren fra Christiansfeld Skole.

På Ekstra Bladet Skolefodbold er vi helt sikre på, at ghettoblasteren får lidt ekstra power på hjemturen.

Værternes styrmand, Philip Nygaard, spillede en fornem kamp, selvom Brørupskolen tabte dagens opgør. Foto: Poul Horsbøl
Værternes styrmand, Philip Nygaard, spillede en fornem kamp, selvom Brørupskolen tabte dagens opgør. Foto: Poul Horsbøl
 

KAMPFAKTA:

Resultat:
Brørupskolen - Christiansfeld Skole, 1-3

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Philip Nygaard, Brørupskolen
Bjørn Jepsen, Christiansfeld Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Rasmus Sandager, Brørupskolen

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen