Bawi gav tørt på og fik det selv

Tørre underbukser: Der skulle varme og tørt tøj til efter en våd drengekamp

Bawi Nun Cung – burmesisk skoleelev og yngste spiller på et burmesisk seniorhold fra Esbjerg i serie 6 – her med våde bukser! (Foto: Ole Jacobsen)
Bawi Nun Cung – burmesisk skoleelev og yngste spiller på et burmesisk seniorhold fra Esbjerg i serie 6 – her med våde bukser! (Foto: Ole Jacobsen)

Banen ved Esbjerg Højskole var præget af højvande i form af stråleregn fra oven, der mest mindede om afgangsklassernes sidste skoledag med vandballonerne, hvor alle i miles omkreds sprøjtes til.

Se fakta om kampen her.

Der var vand i lårtykke stråler fra oven. Størst tilskuerinteresse fra mågerne på græsset omkring banen, fordi drengene kalder ormene frem ved at stampe rundt på græsset. (Foto: Ole Jacobsen)
Der var vand i lårtykke stråler fra oven. Størst tilskuerinteresse fra mågerne på græsset omkring banen, fordi drengene kalder ormene frem ved at stampe rundt på græsset. (Foto: Ole Jacobsen)
 

Det fik heldigvis ikke den store betydning for de 22 drenge fra Spangsbjergskolen og Sønderrisskolen. De gav hinanden en flot kamp fra start til slut. Resultatet 7-2 til Spangsbjerg svarede nogenlunde til fordelingen af chancer kampen igennem. 

Vinderholdet var udstyret med meget stærke spillere på de vigtige positioner, mens Sønderrisskolens sammenspil var for usammenhængende, grundet tekniske mangler hos nogle af spillerne. Her slog kampgejst og fighterånd ikke helt til, nok også fordi banen var våd og glat.

Se også: Næsten Nicki Billes navnebror

Kamp, så det sprøjter på referenten! (Foto: Ole Jacobsen)
Kamp, så det sprøjter på referenten! (Foto: Ole Jacobsen)
 

Wake-up-call
Summen af klubspillere til daglig var helt klart i Spangsbjergs favør. En 4-0 føring til hjemmeholdet blev til 4-2 på fire minutter i midten af anden halvleg. Pludselig fik kampen den nerve, som den havde manglet. Desværre for Sønderris var de to mål blot et wake-up-call især for Bawi Cung, den burmesiske frontløber med de flotte fodskifte og gode teknik. Med fire mål satte han sit kraftige præg på kampen. 

Se også: 'Guderne' fejlede

Efter kampen glædede alle sig til det varme bad efter det timelange kolde. Allermest glædede Bawi Nun Cung sig sikkert, da lillebror kom løbende fra sit klasseværelse tværs over skolegården ind i omklædningsrummet med et par tørre underbukser til storebror.

1 af 4 Lærer og coach Anja Hinrichsen havde i den grad styr på drengene. Mindede ikke så lidt om Helle Thomsen fra håndbold, du ved. (Foto: Ole Jacobsen)
2 af 4 Martin Ottesen – Med kampens første mål satte Martin også sit fingeraftryk på kampen i regnen. (Foto: Ole Jacobsen)
3 af 4 Spangsbjergs målmand Patrick Pedersen var nødt at hoppe og lidt ”singing in the rain” for at holde varmen. (Foto: Ole Jacobsen)
4 af 4 Bawi Nun Cung – burmesisk skoleelev og yngste spiller på et burmesisk seniorhold fra Esbjerg i serie 6 – her med våde bukser! (Foto: Ole Jacobsen)