Blev straffet på straffe

Skarpest fra pletten: Gjorde det onde ved modstanderen

Der måtte en straffesparkskonkurence til for at afgøre kampen. Foto: Hans Erik Nielsen
Der måtte en straffesparkskonkurence til for at afgøre kampen. Foto: Hans Erik Nielsen

Dette opgør blev afviklet på en nyanlagt kunstgræsbane i Hammerum, så spillerne havde optimale betingelser at afvikle kampen på.
Det blev en tæt forestilling, men det var Snejbjerg Skole, der havde de største chancer og var mest i boldbesiddelse.

Se kampfakta her.

Se også: TV: To straffe i tæt fight

Hul på bylden
Efter 13 minutters spil kom der hul på bylden, da det lykkedes Sidsel Rinder at score til 1-0 for gæsterne fra Snejbjerg.
Herefter havde gæsterne flere store chancer til at score yderligere. Blandt andet havde Ida Mogensen to oplagte scoringsmuligheder, men det blev ved 1-0 ved pausen.

Ida Mogensen sagde i pausen, at hun ville gemme scoringen til sidst, men i anden halvleg var det Freja Jakobsens tur til at brænde de oplagte scoringsmuligheder.

Alle var så småt ved at regne med en sejr på 1-0 til Snejbjerg Skole, men sådan skulle det ikke gå, for Gjellerups Ulrikke Schiøtz udlignede i dommerens overtid til 1-1, og dermed måtte vi ud i en afgørelse fra 11-meter pletten.

I straffesparkskonkurrencen var det Snejbjerg Skole, der var bedst, og det hele sluttede med en sejr til gæsterne på 5-3.

Efter kampen sagde gæsternes Ida Mogensen:

- Det var en tæt kamp, men jeg mener vi fortjente at vinde kampen. Jeg var nervøs, da jeg skulle sparke det første straffespark, men heldigvis scorede jeg, og det havde jeg jo også lovet.

I næste runde skal Ida og resten af Snejbjerg-mandskabet op imod Herningsholmskolen.