Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Blev taget på sengen

Overraskede: Nervøse værter gik videre efter storsejr

Igen brænder det på foran gæsternes mål. Foto: John Jacobsen
Igen brænder det på foran gæsternes mål. Foto: John Jacobsen

Det var et nervøst hjemmehold fra Nordre Skole - Bramming, som stillede op mod gæsterne fra Tjæreborg Skole, som holdet havde stor respekt for. Hjemmeholdet formåede i sidste runde at eliminere sidste års kvartfinalister fra Vitaskolen med 5-0 – og endda på udebane i overbevisende stil. Og denne respekt var med rette – for allerede i første minut havde gæsterne et huk på overlæggeren. Se kampfakta her.

Hurtig fra start
Herefter gik det dog stærkt den anden vej. Efter fire minutters spil var det værternes Line Jepsen, som kunne sætte indersiden på – efter et godt indlæg fra fløjen. Dermed stod den 1-0 til de ellers så nervøse værter.

Et minut senere var Tjæreborg Skole tæt på en udligning, men desværre gik bolden lige forbi stolpen.

To minutter senere var det Line Jepsen, som kunne øge til 2-0, da hun pludselig var helt fri foran mål – og seks minutter senere kunne Mathilde Uhd udbygge hjemmeholdets føring til 3-0, efter hun havde afdriblet en forsvarer – og kunne sparke bolden i mål uden chance for målvogteren.

Farlig situation foran udeholdets mål. Foto: John Jacobsen
Farlig situation foran udeholdets mål. Foto: John Jacobsen

Se også: Passerede plankeværket

Fart over spillet
Hjemmeholdets fløje var flyvende, og Tjæreborg kunne slet ikke følge med. Det var et helt andet hold, og det var som om, at holdet ikke var helt klar. Nordre Skole - Bramming løb derfor fra forsvarsspillerne igen og igen – og havde let ved at komme til chancerne.

I sidste minut blev det 4-0 til hjemmeholdet, da den evige farlige Ida-Marie Hansen løb fra gæsternes forsvar og puttede bolden i kassen.

Se også: Gæster viste mandshjerte

Av af min ankel – jeg må ud
Sådan sagde gæsternes målvogter Victoria.

- Jeg må nok ud, for det er helt skidt med anklen, hvor jeg vred om den ene gang, jeg gik ud.

- Men tror du ikke. du kan fortsætte?, spurgte en bønfaldende vikarierende holdleder, Esther Wissels.

 Jo – jeg prøver og ser, om det kan gå – sagde Victoria og udviste dermed gode fighter-egenskaber, som senere viste sig at række til at modtage dagens fidusbamsen – efter en flot indsats.

Mathilde Uhd i aktion ved baglinjen. Foto: John Jacobsen
Mathilde Uhd i aktion ved baglinjen. Foto: John Jacobsen

Se også: Dreyer drejede den ind til sidst

Hvor er Metterne?
Tjæreborg Skole ledes normalt af to gange Mette – men den ene var gået på orlov, mens den anden Mette på sidelinjen måtte passe skolen. Måske dette var medvirkende til, at Tjæreborg Skole ikke helt kom med i spillet, som de plejer. Der blev dog givet gode råd i pausen – og det hjalp tilsyneladende også i anden halvleg, hvor holdet kom bedre med og tilspillede sig flere gode chancer.

Efter 44 min. spil lykkedes det endelig Thea Jørgensen at reducere til 1-4 efter et godt skud.

I sidste minut løb Ida-Marie Hansen dog igen fra forsvaret og cementerede sejren til 5-1 efter en vanvittig god indsats, som indbragte hende fidusbamsen.

Smil fra gæsternes Olivia Svenning, selvom udeholdet tabte. Foto: John Jacobsen
Smil fra gæsternes Olivia Svenning, selvom udeholdet tabte. Foto: John Jacobsen

KAMPFAKTA:

Resultat:
Nordre Skole - Bramming - Tjæreborg Skole, 5-1

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Ida-Marie Hansen, Nordre Skole - Bramming
Victoria Kisum, Tjæreborg Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Maja Poulsen, Nordre Skole - Bramming

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen