Børnehave bakkede op

Turneringsdebut: Skoledebutant og børnehavebørn på lægterne

Den lokale børnehave var mødt op for at heppe, da Dybbøl-Skolen mødte Humlehøj-Skolen. (Foto: Niels Kjestrup)
Den lokale børnehave var mødt op for at heppe, da Dybbøl-Skolen mødte Humlehøj-Skolen. (Foto: Niels Kjestrup)

Humlehøj-Skolen deltog for første gang i år i Ekstra Bladet Skolefodbold. Både pige- og drengeholdet har arbejdet hårdt for at skaffe sponsorer til trøjer - nu glædede de sig bare til at være med.

Selvom debuten i turneringen bød på et nederlag, så var det en god oplevelse for alle implicerede. Selv den lokale børnehave kom og bakkede holdene op.

Humlehøj-pigerne fik instrukser af træneren. (Foto: Niels Kjestrup)
Humlehøj-pigerne fik instrukser af træneren. (Foto: Niels Kjestrup)

Se også: Dæmningen holdt ikke længe

Kathrine slog til
Det var en lige kamp mellem Dybbøl-Skolen og de debuterende Humlehøj-piger. Alligevel var det Dybbøl-pigerne, der kom foran. Kathrine Petersen slog til efter knap 10 minutters spil og scorede kampens første mål.

Og det skulle også blive 2-0 til Dybbøl-pigerne. Efter klassisk klumpspil foran Humlehøj-målet, havnede bolden i netmaskerne. Der herskede lidt tvivl om hvorvidt det var et selvmål, for der var flere fødder på bolden i feltet. Det er dog Kathrine Petersen, der er blevet krediteret for målet. Hun blev derfor dobbelt målscorer i opgøret.

Tre glade prisvindere. (Foto: Niels Kjestrup)
Tre glade prisvindere. (Foto: Niels Kjestrup)

Se også: Chokstarten aftog

Humlehøj-Skolen kan nu glæde sig over, at have høstet dyrebar erfaring i turneringen, som de forhåbentlig kan tage med sig og bruge i næste års turnering.

1 af 2 Dybbøl-pigerne snuppede en sikker sejr. (Foto: Niels Kjestrup)
2 af 2 Den lokale børnehave var mødt op for at heppe, da Dybbøl-Skolen mødte Humlehøj-Skolen. (Foto: Niels Kjestrup)