Bragende opgør

Sejr: En af de seje spillere er fætter til FCM's Jakob Poulsen

Spændende opgør mellem Ølgod Skole og Amagerskolen. Foto: John Jacobsen
Spændende opgør mellem Ølgod Skole og Amagerskolen. Foto: John Jacobsen

Så var det Ølgod Skoles drenge, der skulle tage imod Amagerskolens drenge på Ølgod Stadion.

Der var lagt op til revanche for hjemmeholdet. De to hold havde også mødtes i første runde af sidste års Ekstra Bladet Skolefodbold, hvor gæsterne vandt med 4-2. Hjemmeholdet var meget sikre på, at dette ikke skulle gentage sig i år. Så spillerne var meget opsatte på et godt resultat.

Se kampfakta her.

Ølgod scorer ved Ebbe Larsen. Foto: John Jacobsen
Ølgod scorer ved Ebbe Larsen. Foto: John Jacobsen

TV: Gult kort blev afgørende

Gæsterne stillede op med en ligelig fordeling af spillere fra 7. – 8. og 9. klasse. Man fornemmede at det var et middelmådigt hold.

- Vi er en mindre skole med cirka 400 elever, fortalte træneren Martin Jess. Jeg syntes desuden at det er rigtig fedt, at vi kan komme hjemmefra og medbringe såvel drenge som piger, hvormed vi også kan heppe på hinanden, tilføjede han.

Amagerskolen rydder op. Foto: John Jacobsen
Amagerskolen rydder op. Foto: John Jacobsen

TV: Afgjorde alt på ti minutter

Lyn og torden
Efter bare tre minutter var hjemmeholdet tæt på at score. Men bolden strøg lige forbi den ene stolpe.

Efter syv minutter var det Ebbe Larsen, som var alene igennem for hjemmeholdet. Men et ikke særlig godt placeret skud blev reddet af målmanden, som havde nok at gøre i dagens kamp.

Efter 11 minutters spil lykkedes det endelig for Ebbe Larsen at få scoret. Tre hurtige afleveringer og han var alene tæt på en offside situation. Men en resolut afsluttet og en forløsende scoring.

Fire minutter senere var det samme Ebbe, som havde et godt forsøg. Først efter 18 minutters spil fik hjemmeholdets målmand mulighed for at røre bolden.

Lidt før pausen var det Christian Axelsen, som kunne øge til 2-0. Han udplacerede målmanden efter at have fået en god frispilning.

Stillingen ved pausen forblev 2-0. Det var en alt for lille føring vurderet efter spil og chancer.

To spillere i knæ for hinanden. Foto: John Jacobsen
To spillere i knæ for hinanden. Foto: John Jacobsen

TV: Et festfyrværkeri uden lige

EfB's første divisionshold:
Hjemmeholdet har tidligere præsteret at nå rigtig langt i Ekstra Bladet Skolefodbold. I sin tid nåede de næsten hele vejen. Dengang var det med William Møller, som er ved at slå sig fast på EfB's førstehold.

På hjemmeholdet befinder sig endvidere Lucas Jakobsen, som er Jacob Poulsens fætter. Jakob Poulsen har tidligere været en drivkraft på det danske fodboldlandshold. På nuværende tidspunkt er han en af de bærende kræfter på FCM's superligahold.

Taktikken ændres i pausen. Foto: John Jacobsen
Taktikken ændres i pausen. Foto: John Jacobsen

TV: Cruisede sig til sejr

Vi skal kæmpe
Gæsternes træner var klar i spyttet i pausen.

- Vi skal kæmpe til vi brækker os. Vi spiller nu 4-3-3. Tre seksere, hvor tre er på midtbanen og tre er fremme. Vi skal score to mål, og vi skal i større omfang snakke sammen oppe foran. Dommeren giver os lov til at bruge fysikken. Nu leger vi bare, det står 0-0, sagde den engagerende træner.

I pausen måtte Lucas udgå, han havde fået skrub på låret. Lucas spiller normalt målmand for Ølgods U16-hold.

-  Derfor kender jeg alle spillerne. Vi kan nok ikke nå at vinde i dag, men det er mega fedt at være med. Det bliver måske ikke helt så sjovt at komme til næste træning. Men omvendt så spiller jeg jo på et godt hold i Ølgod.


Klasse kasser

Sidste fløjt
Efter ni minutters spil i anden halvleg blev det 3-0 ved Tammim Behar. Det var hvor forsvaret, igen blev spillet tyndt.

Et par minutter efter var det Tsead Koolstra, som var alene igennem. Men igen en dårlig afslutning lige forbi stolpen.

For hjemmeholdet var det Mike Petersen, som måtte udgå i pausen med vabler på fødderne.

- Det er jo aldrig sjov at sidde ude. Men jeg skal også være klar til i aften, hvor jeg skal til håndboldtræning.
Dybt inde i anden halvleg var det gæsterne, som havde første forsøg på mål. Dog brændte de, og slutresultatet endte 4-0 til værterne, som nu er videre til næste runde.

Der var mange tilskuere på Ølgod Stadion. Foto: John Jacobsen
Der var mange tilskuere på Ølgod Stadion. Foto: John Jacobsen