Chancernes kamp

Brændte store chancer: Selvom der var en del afbrændere, kom der dog også mål i kassen

Der blev brændt chancer på stribe, men dog også smidt nogle mål i kassen. (Foto: Ole Jacobsen)
Der blev brændt chancer på stribe, men dog også smidt nogle mål i kassen. (Foto: Ole Jacobsen)

Mandag tog drengene fra Bakkevejens Skole tog imod Tjæreborg Skoles drenge. Drengene havde glædet sig meget til at spille i verdens største skolefodbold-turnering Ekstra Bladet Skolefodbold.

Det blev i den grad de brændte chancers kamp.

Se kampfakta her.

Se også: Flot comeback var næsten nok

Måske var det pigeholdet fra Tjæreborg i sommertøj, der stjal drengenes koncentration i første halvleg. (Foto: Ole Jacobsen)
Måske var det pigeholdet fra Tjæreborg i sommertøj, der stjal drengenes koncentration i første halvleg. (Foto: Ole Jacobsen)
 

Chance på chance
Nikolaj Iversen var ubeskeden nok til at bringe Bakkevejens Skole foran 1- 0 mod gæsterne fra Tjæreborg efter et kvarter. Alt tegnede til en jævnbyrdig affære med tempo og knald på i begge ender.

Dommer, Thomas Andersen, måtte sætte sit løbepensum op i et helt andet gear efter denne scoring. Tjæreborg Skoles drenge deltog nu mere og mere åbenlyst i et rekordforsøg til Guinness Rekordbog i brændte store chancer. De formåede at brænde chancer ved at tyre bold på både stolper og overligger. Om Tjæreborg slog rekorden vides endnu ikke, men træner Esther Wissels puls må have sat noget nær rekord i september- solen i den periode.

Se også: Nyt rejsebureau?

Bakkevejens træner Boesen skitserede taktikken for anden halvleg med drikkeflasker. Det flaskede sig ikke så meget alligevel for Bakkevejen. (Foto: Ole Jacobsen)
Bakkevejens træner Boesen skitserede taktikken for anden halvleg med drikkeflasker. Det flaskede sig ikke så meget alligevel for Bakkevejen. (Foto: Ole Jacobsen)

Så sprudlede kampen
1-0 til Bakkevejen ved pausen. Anden halvleg viste så, hvad skolefodbold også kan byde på, når den er bedst og mest underholdende. Nu sprudlede Tjæreborgs spillere, og de scorede på tre gennemspillede forsøg krydret med et tildelt straffespark.

Slutresultat 4-1 til Tjæreborg Skole. Man må håbe, at Tjæreborgs drenge lader være med at deltage i flere afbrændings-rekordforsøg. I næste runde møder de Vitaskolen.

Asger Støjer scorer flot til 2-1. Nu var det pludselig nemmere end i første halvleg. (Foto: Ole Jacobsen)
Asger Støjer scorer flot til 2-1. Nu var det pludselig nemmere end i første halvleg. (Foto: Ole Jacobsen)
 

1 af 2 Mads Uldahl var tilfreds med at udskiftnings-spiller for Tjæreborg i solen bag pigerne. (Foto: Ole Jacobsen)
2 af 2 Der blev brændt chancer på stribe, men dog også smidt nogle mål i kassen. (Foto: Ole Jacobsen)