Chokstart i lokalopgør

Stensikkert: Gæsterne kørte sejren sikkert hjem

Der var masser af gode aktioner fra begge hold. Foto: Leif Christensen
Der var masser af gode aktioner fra begge hold. Foto: Leif Christensen

Der var lokalopgør på Haderslev Stadion, da Haderslev Realskole tog imod Sønder Otting Skole.

Men det var også et opgør mellem klubkammerater. På begge hold var der en håndfuld spillere, som spillede sammen i Haderslev FK i deres U15-afdeling. Så der stod meget på spil.

Se kampfakta her.

Se også: Stik mod spil og chancer

Højt tempo og fight
Det blev dog noget af en chokstart.

Benjamin Nørby blev sendt afsted med en lang stikning, og med en tåhyler bragte han Sønder Otting Skole foran 1–0.

Mads Andersen fra Haderslev Realskole havde også et rigtig godt langskud.

Det var indtil videre en pænt spillet kamp med masser af fight og tempo, dog mest præget af enkeltmandspræstationer. Det var som om, holdkammeraterne ville udfordre hinanden.

En ny lang stikning bragte udeholdet yderligere foran. Denne gang var det Tobias Svendson, som løb fra forsvaret og afsluttede til en 2–0-føring til udeholdet.

Tre mål sikrede gæsternes sejr. Foto: Leif Christensen
Tre mål sikrede gæsternes sejr. Foto: Leif Christensen

Se også: TV: Målfest og rene handsker

Sømmet i kisten
Anden halvleg startede bedst for værterne. De pressede på for en reducering.

Mads pressede mest på. Han havde et godt langskud, og et hårdt indlæg fra siden fik lov til at passere hele vejen igennem feltet uden at nogen fik fat i bolden. Udeholdet havde dog stadig deres chancer, og en dobbeltchance midt i halvlegen førte til stillingen 3–0 til udeholdet, og hermed var kampen i realiteten afgjort.

Det var Mathias Mortensen, som scorede fra kort afstand. Det blev ikke bedre for Haderslev Realskole, da Mads blev udvist for en grim tackling.

- Det var et nødvendigt frispark, sagde Mads dog efterfølgende.

Den sidste chance i kampen tilfaldt alligevel hjemmeholdet trods undertal. Det var Lukas Nielsen, som dog afsluttede forbi målet.

Det var en fortjent sejr til Sønder Otting Skole, som nu er det sidste hold fra Haderslev Kommune.