Chokstarten aftog

I gang i en fart: Der var sparket basser i kassen fra start i tirsdagens opgør

Der var gang i målmandshandskerne fra start i tirsdagens opgør. (Foto: Bjarne Østergaard)
Der var gang i målmandshandskerne fra start i tirsdagens opgør. (Foto: Bjarne Østergaard)

Tirsdag tog drengene fra Hørup Centralskole imod Ulkebøl Skoles drenge. Det stod ret hurtigt klart, at Hørup nok havde en del drenge til rådighed, som til dagligt spiller fodbold. Det kunne Ulkebøl-holdet ikke prale af.

- Næh, jeg vil tro, at knap halvdelen af dem spiller fodbold. Vi har også en 6. klasses-elev med: Dmitri Larsen, fortalte den ene af Ulkebøl-trænerne til Ekstra Bladet Skolefodbold inden kampen.

Se også: Fysikken gjorde udslaget

Det tog kun Steffan Kjær 43 sekunder at komme på måltavlen. (Foto: Bjarne Østergaard)
Det tog kun Steffan Kjær 43 sekunder at komme på måltavlen. (Foto: Bjarne Østergaard)

 

Den bedst tænkelige start
Ulkebøl-drengene fik den bedste start, da de efter blot 43 sekunder scorede. Anfører Steffan Kjær skød bolden i kassen og chokstartede denne førsterunde-kamp. Hørup kom sig dog relativt hurtigt, og allerede minuttet efter havde de en stor chance, som de dog ikke fik udnyttet. Det gjorde de så til gengæld syv minutter senere, da en lang aflevering blev opsnappet af Mads Knudsen. Samtidig gled målmand Nicolai Meyer i det våde græs, og dermed var udligningen en realitet. Hørup satte sig stille og roligt på kampen.

Se også: 'Ninjaen' var parat

Søren og Niklas var dagens maskotter. (Foto: Bjarne Østergaard)
Søren og Niklas var dagens maskotter. (Foto: Bjarne Østergaard)
 

Igen bedst fra land
Præcis som i første halvleg var det også Ulkebøl, der efter pausen startede bedst. Tobias forpassede muligheden for, at udeholdet kom foran igen efter kun to minutters spil. Som det så ofte går i fodbold, så blev der kort efter scoret i den anden ende. Men underholdningen fortsatte skam, og blot minuttet efter var Ulkebøls Magnus alene igennem. Han kom dog ikke forbi målmanden. Ulkebøl virkede hen mod afslutningen lidt halvtrætte, hvilket resulterede i to scoringer helt til sidst i kampen. Hørup-drengene tog dermed sejren på 4-1.

1 af 2 
2 af 2 Der var gang i målmandshandskerne fra start i tirsdagens opgør. (Foto: Bjarne Østergaard)