Comebacket blev fuldendt

Vendte kampen: Hvis man troede, at kampen var afgjort, kunne man godt tro om igen

2-0 er den farligste føring. Det lektie lærte Sønderskov-Skolen i opgøret. (Foto: Bjarne Østergaard)
2-0 er den farligste føring. Det lektie lærte Sønderskov-Skolen i opgøret. (Foto: Bjarne Østergaard)

Det var drengene fra Sønderskov-Skolen, der kom bedst fra start i kampen mod Hærvejsskolens drenge.

De rødblusede gik til opgaven, som gjaldt det liv eller død. Det var tydeligt, at det overraskede gæsterne, som slet ikke kunne få deres spil til at hænge sammen de første tyve minutter.

Specielt Samuel Kyanza gjorde sig bemærket og var med i stort set alle farlige angreb. Det var dog Ali Al-Habeeb, der først kom på måltavlen, da han iskoldt udnyttede, at en tilfældig bold pludselig bragte ham alene foran målmanden.

1-0, og ganske kort tid efter scorede Shkelqim Morina til 2-0 efter flot opspil af hjemmeholdet.

Der skulle gå 20 minutter, før Hærvejsskolen havde deres første afslutning. Den kom fra Oscar Schultz, men var intet problem for målmand Sohrab Ghani.

Se kampfakta her.

Se også: Hård fight

Hærvejsskolen fik gang i deres afslutninger. (Foto: Bjarne Østergaard)
Hærvejsskolen fik gang i deres afslutninger. (Foto: Bjarne Østergaard)
 

Forvandlet udehold
Men det var alligevel startskuddet på et forvandlet gæstehold, som i den grad begyndte deres mission. Nede med 0-2, og 40 minutter at arbejde med. Men kampens helt store spiller Jacob Hedegaard begyndte at røre på sig.

10 minutter før halvleg brød han alene igennem på venstrekanten og meget uselvisk serverede han bolden til fødderne på Casper Lauritzen, som kunne reducere. Lige før halvleg var Jacob alene med målmanden, men fik den ikke i kassen.

Se også: Smal sejr

I pausen var der optimisme at spore hos Sønderskov-Skolen.

— Det er meget bedre end sidste kamp, fortalte assistenttræner Morten Malmquist, og træner Sune Christensen fortsatte.

— Det er 20 gange bedre i dag, de spiller jo meget bedre sammen, lød beskeden.

Men man anede også en smule bekymring over gæsternes begyndende pres.

Her ses Hærvej-keeper Rasmus Jepsen med et sikkert indgreb. (Foto: Bjarne Østergaard)
Her ses Hærvej-keeper Rasmus Jepsen med et sikkert indgreb. (Foto: Bjarne Østergaard)
 

Comebacket blev gennemført
Deres bekymring skulle vise sig at være fuldt ud berettiget. Hærvejsskolen, eller skulle man sige Jacob Hedegaard, stormede ud til anden halvleg, og den lille rappe angriber havde ikke mindre end tre forsøg indenfor de første fem minutter af anden halvleg, hvoraf det ene ramte stolpen.

Det kunne ikke blive ved med at gå godt. 10 minutter holdt presset, før Morten Magnussen scorede og fik udlignet til 2-2.

Hærvejsskolen fortsatte og halvvejs igennem halvlegen fik Jacob endelig udbytte af sine anstrengelser og fik scoret til 3-2 føring.

De buldrede dog videre og kort efter blev Jonas Skipper presset så meget, at han sendte bolden i eget net til slutresultatet 4-2. Hærvejsskolen fik dermed gennemført deres comeback og er klar til næste runde.