Dreyer drejede den ind til sidst

Fra pletten: Midtbanemotor afgjorde opgøret

Kampen måtte afgøres på straffespark. Foto: John Jacobsen
Kampen måtte afgøres på straffespark. Foto: John Jacobsen

Agerbæk Skolens drenge var lagt under pres til dagens opgør, efter at pigerne forud for kampen havde tabt med 5-1. Se kampfakta her.

Det var dog hjemmeholdet, som kom bedst fra start og allerede efter anden og syvende minut havde man gode forsøg – men desværre lige forbi stolpen.

Joker
Agerbæk Skoles Oskar Hansen startede ude i dagens kamp, men efter eget udsagn var han udset til at være dagens joker.

- Når jeg kommer ind, så har jeg ambitioner om at score 15 mål – og mon så ikke det kan være nok til en sejr. I sidste kamp scorede jeg et enkelt mål – så jeg er rettet til, sagde Oskar med et smil på læben.

Fornem opbakning på lægterne. Foto: John Jacobsen
Fornem opbakning på lægterne. Foto: John Jacobsen

Se også: En sand herrefight

Fællesskab og sammenhold
Hjemmeholdets træner Jesper er en rutineret spiller, som er hjælpetræner i Tjæreborgs Serie 2 efter en længere fortid i Varde m.v.

- Jeg finder det yderst vigtigt, at hele skolen bakker op omkring Ekstra Bladet Skolefodbold – så derfor får eleverne også fri – så de kan heppe på drengene. Det giver alle en ekstra oplevelse, når der er så mange der råber og skriger – og normalt højner det spillet med 10-20%, sagde Jesper. Det er jo som at spille på landsholdet – her gælder det blot æren for skolen.

Første runde i turneringen er noget specielt. Alle er lidt nervøse og skal spilles sammen – så vi må se, hvad de kan og vil i dag. Vi har dog mange 9. klasses spillere med – så mon ikke det går – jeg håber.

Efter 24. min spil var det Anders Dreyer, som var alene igennem – men lige forbi mål.

Indlæg. Foto: John Jacobsen
Indlæg. Foto: John Jacobsen

Se også: Oppe mod overmagten

Tjæreborgs Pep
I pausen fik spillerne besked på at drikke noget vand.

- Vi styrer spillet, og det ser fint ud. Målmanden skal prøves af i anden halvleg – så skyd på ham, når chancerne opstår – skyd ude ved siderne – og han har ingen chancer for at redde. I er fysisk meget stærkere – så brug nu jeres fysik, sagde træner Jesper.

Det var et selvsikkert hjemmehold, som gik på banen i anden halvleg – for den sejr skulle nok komme i hus – troede de da.

Flot redning af Tjæreborgs målmand. Foto: John Jacobsen
Flot redning af Tjæreborgs målmand. Foto: John Jacobsen

Se også: Forsvarende mestre viste vejen

Tålmodighed
Agerbæk Skole havde dog tænkt det anderledes. De kæmpede sig stille og roligt ind i kampen, og efter bare to minutters spil var det tæt på en scoring. Udeholdet havde god gejst, og de troede alle på sejr, og alle havde vilje til at drille hjemmeholdet – trods det, at de havde været under pres i det meste af første halvleg.

Efter 39 minutter spil blev der scoret til 0-1. Bolden blev spillet på tværs, og Tobias S. Jensen havde let ved at udplacere målmanden.

Mærkeligt nok kom Tjæreborg aldrig med i kampen i anden halvleg og først 13 min., før tid fik holdet tilkæmpet sig et frispark. Philip Andersen bankede til bolden, som ramte overlæggeren og målmanden, hvorefter den gik i mål til en lidt ufortjent udligning 1-1, hvilket blev kampens resultat. Ikke mange havde forventet, at Tjæreborg ville komme igen.

Se også: TV: Troldmanden slog til

Fra pletten
Kampens skulle hermed afgøres fra ellevemeterpletten..

2-1, 2-2, 3-2, 3-3, 4-3, og så var det Casper Rasmussen, som brændte. Det blev så 5-3, 5-4 og Anders Dreyer kunne herefter score til 6-4, som blev kampens resultat.

Så tæt var Tjæreborgs målmand på redning af straffespark. Foto: John Jacobsen
Så tæt var Tjæreborgs målmand på redning af straffespark. Foto: John Jacobsen