Dupont og Dupont

Dobbelt op: Der var kun én Dupont på banen, men han scorede to gange

Frederik Dupont (i gul) scorede to gange og fik fidusbamsen. (Foto: Poul Horsbøl)
Frederik Dupont (i gul) scorede to gange og fik fidusbamsen. (Foto: Poul Horsbøl)

Eleverne fra Firehøjeskolen i Nørup har haft en 'engelsk uge'  i årets skolefodboldturnering. To kampe inden for 48 timer - og det blev en succesfuld oplevelse.

— Det er første gang i 17 år at skolen er nået til tredje runde, så det er vi virkelig stolte over, lød det fra træner Thomas efter fredagens kamp mod Give Skole.

— Nu må vi se hvor langt det rækker, men lige nu er vi stolte og glade, sluttede han.

Se kampfakta her.

Kampen bød på fight og dueller. (Foto: Poul Horsbøl)
Kampen bød på fight og dueller. (Foto: Poul Horsbøl)
 

Til trods for en kraftig vind på langs ad banen, blev det en flot spillet kamp. Drengene gik til stålet, men hele tiden i en god ånd.

Efter et kvarters spil kom kampens første scoring. En Give-forsvarer gjorde en dødssynd. Han spillede en bold på tværs lige udenfor feltet, og den chance sagde Firehøjes Kasper Houbak ikke nej tak til. Han bankede bolden i mål.

Der var chancer til scoringer i begge ender, men midt i anden halvleg var Firehøjeskolen kommet foran med 3-0 på scoringer af Frederik Dupont og Søren Seidelin. Og alle troede kampen afgjort. Dog ikke Give-drengene, som med en kraftig offensiv var ved at tvinge kampen ud i straffesparksafgørelse.

Se også: Rytter red på bølgen

Fuld koncentration. (Foto: Poul Horsbøl)
Fuld koncentration. (Foto: Poul Horsbøl)
 

Satsningen lykkedes næsten
De skiftede målmand og satte den ordinære målmand Theis frem i front. Han var tæt på udligningen, men manglede det sidste held.

Endnu en gang kom Dupont i søgelyset, da han kunne have slået det sidste søm i kisten, men med årets afbrænder lykkedes det ham fra tæt hold at skovle bolden over det tomme mål.

Det var imidlertid selvsamme Dupont der i kampens døende sekunder afgjorde det definitivt, ved at score til slutresultatet 4-2.

— Det var en gevaldig afbrænder jeg der fik leveret, sagde Frederik Dupont efter kampen.

— Så jeg skyldte vist et mål, og heldigvis kom det også. Nu vil vi gerne møde vores naboer fra Bredsten i næste runde, sluttede Dupont.

Det regner Bredsten-drengene måske også med, for et par elever fra Bredsten var på plads som spioner til dagens opgør.

1 af 3 Give-drengene måtte tage skuffede hjem. (Foto: Poul Horsbøl)
2 af 3 Velbesøgt opgør. (Foto: Poul Horsbøl)
3 af 3 Frederik Dupont (i gul) scorede to gange og fik fidusbamsen. (Foto: Poul Horsbøl)