Fem skarpe til Julie Matzen

Gråsten Skole: Holdet har forberedt sig til fingerspidserne på deres modstander

Julie Matzen leverede en stor arbejdsindsats i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
Julie Matzen leverede en stor arbejdsindsats i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou

Nu er det endelig tid til kvartfinalerne. Vi varmer derfor op til kampene sammen med spillerne. Vi har stillet de samme fem spørgsmål til profilerne fra kredsfinalerne. I denne artikel er det Julie Matzen fra Gråsten Skole, der har ordet.

Se også: TV: Kaptajnen i arbejdsraseri

Hvordan har I forberedt jer til kampen?

- Hele holdet har trænet sammen flere uger op til, så forhåbenlig kan vi spille sammen som et hold. Vi har også alle været inde på Ekstra Bladet Skolefodbold og brugt artikler om skolen og de enkelte spillere som forberedelse.

Hvor meget glæder du dig til kampen?

- Jeg er enormt spændt, og jeg ved, at jeg ikke er den eneste på holdet, der er det. Men jeg glæder mig helt vildt til kampen. Vi er i hvert fald klar til at give den gas.

Hvordan er stemningen på skolen?

- Stemningen på skolen er god. Vi har været så heldige at få hjemmebane, så jeg er sikker på, at skolen er klar til at heppe.

Har I planlagt nogle særlige jubelscener, hvis I scorer?

- Uh nej, det har vi faktisk ikke. Vi plejer at tage det lidt, som det kommer. Men det kunne være, vi skulle finde på nogle, vi har jo lidt tid endnu.

Hvad tror du, at resultatet bliver?

- Jeg tror, det bliver en tæt kamp. I artiklerne lyder det i hvert fald som om, at vi godt kunne få kamp til stregen. Selvfølgelig både tror og håber jeg på, at vi får en sejr med os videre. Vi er i hvert fald klar på at gå hele vejen.

Følg Julie og resten af Gråsten Skole, når de skal i aktion imod Søhusskolen torsdag 28. marts.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere