Forsinkelse gav masser af basser

45 minutter for sent i gang: Da dommeren endelig fløjtede op, vidste drengene godt, hvor bolden skulle hen

Drengene fra Lundgårdskolen kæmpede bravt, men forgæves. (Foto: Per Hansen)
Drengene fra Lundgårdskolen kæmpede bravt, men forgæves. (Foto: Per Hansen)

Der var fodbold på en solbeskinnet eftermiddag på kunststofbanen ved Tjørring Hallen, som er hjemmebane for Lundgårdskolen.

De havde besøg af Hammerum Skole. Det er to skoler, som ligger i hver sin kant af Herning.

Skolerne glædede sig til kampen:

— Vi har set hen til den med glæde og en forventning om både spænding og godt fodboldspil.

Kampen startede dog med at blive forsinket i tre kvarter, da dommeren udeblev. Referenten hjalp med at skaffe en ny dommer, som efter kampen fik stående klapsalver af begge holds spillere.

Se kampfakta her.

Se også: Marcus markerede modstanderen

Hurtig kasse
Vi kom i gang med kampen lidt forsinket, men der gik kun et minut og 22 sekunder, så lå bolden i nettet hos Lundgårdskolen.

Det var sparket derind af en yderst veloplagt Anders Engberg, der pludselig var helt fri med keeper, da Lundgårdforsvaret ville spille bolden væk fra farezonen i stedet for at sparke den ud til indkast.

Herefter var der meget boldbesiddelse til Lundgårdskolen, og de pressede på på Hammerum Skoles banehalvdel.

Der blev vist gode ting af Usama Ahrmed. Han viste driblinger og tæmninger, som man ikke ser hver dag.

Pludselig efter ca. 14 minutter stod den 0-3 til Hammerum Skole.

Se også: Lige løjer

Se også: Rytter red på bølgen

Det var to flotte scoringer, der lå til grund for føringen. Den ene var ved Oliver Eriksen på en dyb aflevering, som bragte ham alene med modstanderens keeper.

Den anden var på et hjørnespark sparket lige ind i hovedet på Anders Engberg.

Forsatte med at hamre mål ind
Det var en kamp med et underligt forløb, da Lundgårdskolen havde bolden mest.

Men det gælder om at score, og det kunne Hammerum Skole i den grad. De var næsten på en 100 procents udnyttelse af deres chancer.

Hammerum Skole kunne derfor gå til pause med en 5-0 føring efter endnu to mål af Anders Engberg.

Anden halvleg var som første, dog begyndte spillere som Mads Rytter og en meget solidt spillende Frederik Christensen at vise storspil.

Fairplay-håndklædet gik til Jonas Abiltrup fra Lundgårdskolen:

— Jeg lover at hænge det op på mit værelse!

Flere flotte mål af Anes Kudosevics, Mads Rytter og Oliver Eriksen hos Hammerum Skole og en enkelt scoring af Roble Abolullahi for Lundgårdskolen bragte resultatet på 1-9.

Anders Engberg var knivskarp i opgøret. (Foto: Per Hansen)
Anders Engberg var knivskarp i opgøret. (Foto: Per Hansen)
 

Med en topscorer som Anders Engberg, der scorede fem mål i opgøret, har Hammerum skole en mulighed for at nå langt. Anders kunne godt ligne en vis hr. Elkjær i sit spil, altid farlig og uberegnelig.