Frisparksperler

Afgjorde kampen: Oliver satte to frispark i nettet og det sikrede sejren

Oliver Jørgensen afgjorde reelt kampen med sine to frisparks-perler. Her scorer han på ét af dem. (Foto: Poul Horsbøl)
Oliver Jørgensen afgjorde reelt kampen med sine to frisparks-perler. Her scorer han på ét af dem. (Foto: Poul Horsbøl)

Det var mere fysik en godt spil der prægede drengekampen mellem Bække Skole og Højmarkskolen fra Holsted.

Se kampfakta her

Drengene fra Holsted havde mere fysik end de noget mindre drenge fra Bække, men det afholdt ikke de små Bække-drenge fra at byde op til dans. Det gav en del frispark og kampen fandt sin afgørelse på et par af disse.

To gange Oliver
Højmarksskolens Oliver Jørgensen bragede i første halvleg et frispark op i målhjørnet. Han gentog kunststykket i anden halvleg, og så var den ged barberet. Det var så ren kosmetik at Lasse Jørgensen gjorde det til slutresultatet 3-0.

— Jeg var klar over, at der skulle skydes højt i målet hos deres keeper, og det lykkedes jo meget godt, lød det beskedent fra Oliver efter kampen.

Se også: Offside-reglen blev genopfrisket

Kamp om bolden. (Foto: Poul Horsbøl)
Kamp om bolden. (Foto: Poul Horsbøl)
 

Stærk keeper
Og netop Bækkes målmand, Jakob Henriksen, forhindrede med flot målmandsspil et større nederlag. Skønt han er lille af statur, var han frygtløs, når han forlod sit mål for at møde de store Holsted-drenge.

— Det gik vist meget godt, lød det beskedent fra Jakob efter kampen, da han stol modtog sit holds fidusbamse.

— Det var så to kampe uden scoring sagde Bække-træner Klaus Schmidt efter kampen.

— I begge tilfælde fortjente sejre til Højmarkskolen, men jeg kunne godt have ondt drenge en enkelt scoring sluttede Klaus.