Gav aldrig op

Bagud 5-0: Kæmpede bravt videre og var tæt på at levere mega-comeback

Her scorer Emil Kragelund til 3-0. På dette tidsounkt troede ingen, at Jels ville kæmpe sig tilbage i opgøret. (Foto: Anders Vinther Larsen)
Her scorer Emil Kragelund til 3-0. På dette tidsounkt troede ingen, at Jels ville kæmpe sig tilbage i opgøret. (Foto: Anders Vinther Larsen)

Alle ved, at en kamp har to halvlege. Men når den ender 5-0 og den anden 3-1, så vil mange nok studse. Men det var det, vi oplevede på Jels' baner.

Se kampfakta her.

Mathias startede og sluttede
Rødding-holdet startede i højt tempo og med gode pasninger i angrebene. Allerede efter godt fire minutter stod Mathias Christensen helt fri foran målet og sendte bolden i nettet til 1-0.

Samme Mathias afsluttede første halvleg med holdets femte mål. Det femte mål var i sig selv et drømme-hug, hvor Mathias næsten fik bolden til at sætte sig fast i øverste trekant med berøring af både stolpe og overligger.

Se også: Offside-reglen blev genopfrisket

Forvandlede efter pausen
Hvad Jels-spillerne havde indtaget i pausen, vides ikke, men de fandt gejsten og startede med stor selvtillid i anden halvleg. Allerede i det første minut var Simon Kvist på spil i venstresiden, men skuddet gik lige uden om stolpen.

Lige efter havde Simon en flot aflevering til Jonas Andersen, der tog et par hurtige træk og fyrede af. Men Mathias Kjær i Rødding-målet fik fingerspidserne på. En flot reducering, som gav endnu flere kræfter. Fire minutter senere var det Sebastian Slots tur til at reducere, denne gang til 5-2.

Kevin fra Jels vandt denne duel. (Foto: Anders Vinther Larsen)
Kevin fra Jels vandt denne duel. (Foto: Anders Vinther Larsen)
 

Gejsten blev bibeholdt, mens Rødding-folkene ikke kom op i det samme gear som før pausen. Vel fik Rødding chancerne, men koncentration i afslutninger var forsvundet.

Se også: Kamp til stregen

Comebacket udeblev
Jels havde også overliggeren i brug, men godt midtvejs i anden halvleg begyndte det at blive spændende, da Jonas fra højre siden igen svingede højrebenet og bolden susede i det modsatte sidenet til 5-3.

En enkelt advarsel ramte Jels, da energien blev misbrugt til at få manden i stedet for bolden. I de sidste minutter kom der et mindre bombardement på Jels' mål, men igen var koncentration ikke kommet på højde med  i første halvleg. Men efter flere afbrændere, fik Emil Kragelund afsluttet til stillingen 6-3.

En flot første halvleg af Rødding og store roser til Jels for anden halvleg, og for at give os en rigtig fighter-indstilling, selvom de var håbløst bagud ved pausen.

1 af 2 De tre prisvindere. (Foto: Anders Vinther Larsen)
2 af 2 Her scorer Emil Kragelund til 3-0. På dette tidsounkt troede ingen, at Jels ville kæmpe sig tilbage i opgøret. (Foto: Anders Vinther Larsen)