Gjorde det lette

Stærkt gået: Der var både hattrick og heltepræstationer i opgøret 

I fuld fart. Foto: John Jacobsen
I fuld fart. Foto: John Jacobsen

Kampen mellem Sdr. Omme og BillundSkolen var på forhånd udråbt som en meget lige kamp. Gæsterne havde været meget scoringsivrige med 12 mål i de første to kampe – i modsætning til hjemmeholdet, som alene havde scoret fem mål.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Freja fyrede løs

Heftig start
Hjemmeholdet startede dog med lyn og torden. Efter bare 50 sekunder måtte gæsternes målmand ud i fuld længde og redde til hjørnespark.

To minutter senere var det gæsterne, som dog skød lige på målmanden, som havde let ved at redde.

Hjemmeholdet var godt med i kampen, men det var som om, at de hele tiden trak sig lidt i nærkampene, hvor gæsterne hver gang fik overtaget og hermed hurtigt kunne trevle angreben op.

Gæsternes to trænere var dog noget betænkelig ved starten af kampen.

- Puha, det ser ikke alt for godt ud. Vi møder et godt hold, og det tegner til at blive en svær kamp.

Efter 13 minutters spil var det så endelig Julia Nissen, som fik fulgt godt op på et skud, som målmanden i første omgang klarede. Men igen var hjemmeholdet for passive, og Julia kunne bringe gæsterne foran.

Tæt på målmandsdrop. Foto: John Jacobsen
Tæt på målmandsdrop. Foto: John Jacobsen

Se også: Afgjort ved sidste fløjt

Kendte godt modstanderen
Vytaute Sak måtte starte kampen på bænken, men det gjorde hende ikke særlig meget.

– For man gemmer jo altid en joker til at afgøre kampene, som hun sagde med et smil på læben.

- Vi kender Sdr. Omme fra klubholdet og ved, hvem vi skal have særlig fokus på.

- Anføreren er rigtig god, og hun forstår at bruge kroppen. Men også deres Maria Madsen er rigtig god. Hende skal vi passe på og foreløbig går det jo også udemærket, sagde Vytaute.

- Vi har også om målsætning at nå længere end drengene, og de er netop slået ud i tredje runde.

I 18. minut blev det 2-0 igen ved Julia, som sled sig igennem forsvaret og udplacerede målmanden. Dette til stor glæde for gæsternes bænk, som var meget lettede over endnu en scoring.

Tre minutter senere var det hjemmeholdet, som var lige ved og næsten.

Efter 25 minutters spil kunne Julia Nissen score til 3-0. Et vaskeægte hattrick efter at forsvaret var blevet helt tyndt.

Dommeren på glat is. Foto: John Jacobsen
Dommeren på glat is. Foto: John Jacobsen

Se også: TV: 'Messi-myggen' sikrede kvartfinalen

Tog ansvar
Det var nogle slukørede spillere fra hjemmeholdet, som gik til pause.

- Vi skal have mere bredde på vores spil og vigtigt at få kanterne med.

- Pas nu på hende nummer 14, som har scoret tre mål. Hun er ikke sjov.

- Få nu noget mere humor ind i spillet. Det er vigtigt, sagde Anne-Louise Iversen.

- Afslutning, afslutning er nøgleordene for anden halvleg og med disse ord troede spillerne, at de var klar til kamp.

Desværre sad målmand Laura Worsøe med store tårer i øjnene, da hun havde slået knæet og ikke mente at kunne fortsætte.

- Kan du ikke prøve, eller er der en anden, der kan stå, søgte spillerne svar på.

- Jamen hvis ikke Laura kan stå, så går det jo helt galt. Lige nu hænger det jo på Laura, da ingen andre vil stå.

Presset var derfor stort, da Cecilie Kaus tog ansvar og målmandstrøjen for at hjælpe holdet videre. Cecilie gjorde det faktisk udmærket, selvom betingelserne var svære i anden halvleg.

Laura Worsøe måtte udgå med dårlig knæ. Foto: John Jacobsen
Laura Worsøe måtte udgå med dårlig knæ. Foto: John Jacobsen

Se også: Drille-Nissen var på spil

Søskende gjorde forskellen
På gæsternes hold var stammen sammensat  Freja og Amalie Jensen som er søskende. Freja spiller i Kolding og Amalie i Horsens på højere niveau – og det var helt tydeligt at de bestod af lidt mere end de øvrige spillere. Men også Julie Nissen ydede en fantastisk præstation i dagens kamp. Julia formåede at score yderligere en gang i anden halvleg, ligesom Freja 'Messi-Myggen' Jensen scorede to mål.

Freja og Amalie kommer fra en rigtig fodboldfamilie. Mor Amalie har spillet JS fodbold i Billund, mens faderen har spillet i Ikast forud for sammenlægningen til FC Midtjylland.

Mor Amalie ser samtlige de kampe, hun har mulighed for. Ligesom hun hver uge kører tøserne til fodbold, når der skal trænes og spilles kamp.

- Men jeg gør det gerne, for jeg er også vild med fodbold, og vi har et godt samvær, fortalte en smilende mor.

Kampen som helhed kan Sdr. Omme have megen lærdom af. Holdet skulle have vundet flere nærkampe, og resultatet er noget misvisende. Gæsterne gjorde det lette. Fik bolden kørt rundt og stille og roligt fik de scoret nogle afgørende mål.

Men hjemmeholdet kæmpede hele kampen og kan forlade turneringen med en vis stolthed. I næste runde venter Aulum Byskole på BillundSkolen.

1 af 2 Fortvivlede spillere fra hjemmeholdet i pausen. Foto: John Jacobsen
2 af 2 I fuld fart. Foto: John Jacobsen
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen