Hæsblæsende afslutning

Sikke en slutning: Tæt på straffespark, men sådan skulle det ikke være

De tre prisvindere efter en underholdende kamp. (Foto: Anders Vinther Larsen)
De tre prisvindere efter en underholdende kamp. (Foto: Anders Vinther Larsen)

Kampen mellem Vitaskolen og Esbjerg Realskole, blev en rigtig god herrefight, hvor holdene stod godt til hinanden. Tempoet var fra starten skruet helt op. Begge hold ville frem til målene.

Begge mandskaber havde afbrændere i direktørklassen, men halvdelen af første halvleg forløb uden scoringer.

Se kampfakta her.

Solo-show
Et par minutter inden pausen, fik tilskuerne et fantastisk solo-show at se. Mark Fohlmann tog et hurtigt løb fra midten af banen, snød et par modspillere. Han kom totalt fri, men brændte. Men Mark gav ikke op. Lige efter gjorde han sig selv kunsten efter. Denne gang sendte han bolden sikkert i mål og scorede til 1-0.

Lidt senere havnede bolden hos William Frandsen, som sikkert headede bolden i mål til 2-0.

Lige inden pause fløjtet fik Vitaskolen et straffespark, som Anders Tosti scorede på. En reducering på det vi kalder et mentalt vigtig tidspunkt.

Se også: Chancernes kamp

Tungt Vita-pres
Fra starten af anden halvleg, satte Vitaskolen pres på Realskolen. Allerede efter tre minutter fik vi udligningen. Yderligere fem minutter efter, var det hele vendt, idet Anders Tosti nettede igen - denne gang til 3-2.

Herefter fik vi lidt stilstand med hensyn til mål, men det lykkedes dog Vitaskolen, at få en advarsel i kampens hede. Da der manglede fem minutter var Mark igen involveret i opspillet. Og så kom udligningen.

Se også: Flot comeback var næsten nok

Klar til straffe - nå nej!
Efter udligningen begyndte alle at gøre klar til straffesparkskonkurrence. Men sådan skulle det ikke blive, for pludselig gik det ufatteligt stærkt.

Først kanonerede Nicolaj Bak bolden i mål fra 20 meters afstand og i de sidste sekunder slog Magnus Sadova det sidste søm i ligkisten, da han endegyldigt lukkede kampen til 5-3.