Hattrick udløste plads i kredsfinalen

Klasse: Udspillede sin modstander

Hjemmeholdet i de blå trøjer lagde et hårdt pres på gæsterne, som derfor måtte sparke bolden væk flere gange. Foto: Henry L. Graversen
Hjemmeholdet i de blå trøjer lagde et hårdt pres på gæsterne, som derfor måtte sparke bolden væk flere gange. Foto: Henry L. Graversen

Det var to meget scorende hold, som nu skulle mødes på kunstgræsbanen grundet det ustadige vejr, og det var en god beslutning, for regnen silede ned i lange perioder.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Topscorer sikrede finalebillet

Værterne bedst
Efter en lidt nervøs start fra begge holds side kom der mere og mere tryk på fra Gråstens side, og efter ca. otte minutters spil kunne frontløberen Isabell Jacobsen score til 1-0 efter et hjørnespark fra venstre side.

Så var nerverne som blæst væk for Gråsten, der iværksatte et tungt pres på Sdr. Otting, og allerede i det 9 minut kunne Amalie Andersen øge til 2-0 på et lidt tilfældigt mål, men et resolut spark fra Amalie sendte bolden i mål.

Gråsten fortsatte presset, og Matilde Kristensen havde minuttet efter et flot skud, som blev pareret til hjørne. I denne periode var gæsterne en smule rystede, da de blev presset over hele banen, så der blev på bedste vis clearet i forsvaret, ligesom målmand Johanne Holm diskede op med en virkelig flot redning i det 15. minut, da den meget hurtige og pågående Isabell Jacobsen var sluppet helt fri foran mål.

Der blev kæmpet og fightet fra Sønder Ottings side mod overmagten, og især Frida Hummelgård ryddede godt op i forsvaret med solide indgreb og tacklinger.

I det 29. minut gik det så galt igen for Sønder Otting, da Julie Matzens langskud snittede en modstander og gik i nettet til 3-0, som var stillingen ved halvleg.

Gæsternes to holdledere forsøgte i pausen at peppe spillerne op dog uden held. Foto: Henry L. Graversen
Gæsternes to holdledere forsøgte i pausen at peppe spillerne op dog uden held. Foto: Henry L. Graversen

Se også: Teknik til forskel

Kunne intet stille op
Der var virkelig behov for en pep-talk og moralsk opbakning til Sønder Otting pigerne i den regnvåde pause, og det gjorde de to ledere virkelig fint. Pigerne blev bakket op på bedste måde.

Presset aftog en smule i starten af anden halvleg, hvor Sønder Otting kom mere frem, men der var hele tiden tryk på i gæsternes straffesparkfelt, blandt andet via nogle rigtig gode hjørnespark fra Julie Matzen med efterfølgende klumpspil i feltet.

Gråsten-holdet var utrolig godt spillende på midtbanen og havde flere farlige fremstød, blandt andet ved scoringen til 4-0 i det 49. minut ved Isabell Jacobsen, der løb fra forsvaret og var sikkerheden selv.

Samme spiller øgede i det 51. minut til 5-0 på en løs bold i straffesparkfeltet. Et typisk angriber mål af Isabell.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Gråsten Skole - Sønder Otting Skole, 5-0

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Line Laugesen, Gråsten Skole
Frida Hummelgård, Sønder Otting Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Jasmin Beck


Trods denne stilling blev der kampen ud kæmpet fra Sønder Ottings side, og blandt andet måtte anfører Frida Hulmmelgård i det 58. minut forlade banen efter at have modtaget en advarsel fra kampens udmærkede dommer.

Efter kampen blev fidusbamserne givet til Frida Hummelgård fra Sønder Otting og til Line Laugesen fra Gråsten. fairplay-håndklædet tilfaldt Jasmin Beck fra Sønder Otting.

Med den sikre sejr på 5-0 strøg Gråsten Skole videre til kredsfinalen i Jylland Syd, hvor modstanderen hedder Aulum Byskole. Kampen spilles onsdag d.7 november.

Gråsten Skoles vej til kredsfinalen

10. september: Gråsten Skole - Broager Skole 10-1

19. september: Sønderskov-Skolen - Gråsten Skole 0-1

26. september: Gråsten Skole - Dybbøl-Skolen 6-3

24. oktober: Tønder Overbygningsskole - Gråsten Skole 2-4

31. oktober: Gråsten Skole - Sønder Otting Skole 5-0

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen